thumb-14

Ungtrænerkursus i weekenden i Søby-Højslev Arena

19/09-16

Af John Andersen, NSIF

Lørdag den 27. august 2016 kl. 16.00 mødte 27 spændte og meget motiverende unge mennesker i alderen 13-17 år ind i Søby Højslev Arena.

Nr. Søby IF havde i samarbejde med JHF konsulenten Henrik inviteret til “ung-trænerkursus”. En weekend, hvor de lærer at træne andre håndboldspillere.

De skulle træne, spise og sove i hallen til næste dag kl. 15.00, så i 24 timer var der fuld fart på. Når weekenden er overstået, har de 2 – 3 moduler i trænerkursusmappen.

– En af årsagerne til at Nr. Søby IF, inviterer på sådanne trænerkursus er,
at vi gerne vil knække kurven med at finde frivillige og der er min egen personlige holding, at jo før de kommer i gang med at lære at være trænere, jo større sandsynlighed er der også for at de være det, når de bliver ældre. Alle klubber i Danmark har brug for frivillige trænere, så jo flere vi kan få i gang jo bedre.

Vi har fået 5 af de unge mennesker i gang med at være hjælpetrænere, og vi kan mærke på stemningen der kommer flere.

Det er 3. gang vi afholder dette kursus og vi bliver flere og flere, så det er fantastisk.

Du kan læse nogle af de unge menneskers kommentarer til det de oplevede i den weekend her:

Frederik, deltager på kursus i week-enden:
Med hensyn på ungtræner-kursus har de gode ting været, at vi som ungtrænere er kommet to moduler videre i en egentlig uddanelse, som vi kan bruge i vores voksne liv hvis vi nu vil det.

Og nogle af de andre gode ting, er at man til kursuset lærer at stå frem og tage en førerolle. Det at kunne tage en førerolle kan man komme langt med, for eksempel når man i skolen har idræt eller lignende kan man stå frem og tage føringen, også selv om at det er nogen fra ens klasse og årgang.Jeg tror at uden kurset vil det måske virke lidt grænseoverskridende.

Man lærer også at tage nogle vigtige beslutninger, både som træner og i det normale liv, og det at man bliver stillet for sådanne beslutninger i en tidlig alder, kan også hjælpe frem i livet, også selvom at det er nogen andre beslutninger man står med.

Med dette kursus er jeg meget glad for at det både består af teori og praktik, så man ikke bare sidder på en stol og lytter, på hvad det er man skulle kunne, men man kommer ud og oplever det, altså så man får sat det man har lært ind i livet ved og prøve det på andre. Også selvom at de er samme alder som en selv. Når man lærer alle de nye øvelser til kurset, kan man være med til og gør træningen mere interessant, og kan dermed trække nogen flere spillere til, og man får en bedre forstand på træning og hvad man skal lægge vægt på som træner.

Og så er det selvfølgelig meget hyggeligt når man om aften spiller en masse håndbold og bare løber rundt og hygger sig med de andre. og man som træner for noget ud af det, det viser bare at det virker at afholde arrangementet, og som træner får man mange nye færdigheder og øvelser med derfra, som man kan bruge både i sin egen træning og dem man træner. Man har helt sikkert en større forståelse, når ens egen træner siger noget og evt ønsker ro.

Mvh Frederik

Johanne, deltager på kursus i week-enden:
Hej. Det var nogen virkelige fede dage. Teorien var tilpas, fordi efter rimelig kort tid skulle vi ind og afprøve det selv.

Han forklarede det godt og gjorde at man selv fik lyst til at træne.

Om aftenen havde vi turnering det var virkelig fedt. Man skulle trække et nyt nummer hver gang hvilket gjorde at man blev personligt bedre, og bedre til at lære fra sig.

Man tænkte i første omgang at klokken 23 var lidt sent at stoppe, men man mærkede det ikke, man havde bare lyst til at fortsætte.

Jeg var dog til præst om søndagen så var ikke med til afslutningen.

Mikkel, deltager på kursus i week-enden:
Det var dejligt, at der var noget aktivt at lave mellem teoridelene, fordi så var det meget nemmere at koncentrere sig når der skulle koncentreres. Det gør at det ikke minder for meget om skole og derfor er meget mere spændende.

En spændende instruktør, som man har lyst til at høre på.

De øvelser der var, var nytænkende og vi lærte at differentiere øvelser.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Scroll to Top

FÅ DE VIGTIGSTE NYHEDER FØRST

Tilmeld dig vores nyhedsbrev