28/06-2016
Som bilist kan du nu støtte den lokale idrætsforening med tre gange så meget som tidligere.
Ørslevkloster Idrætsforening har nemlig udvidet sin sponsoraftale med energiselskabet OK.
Ørslevkloster Idrætsforening har udvidet sin sponsoraftale med energiselskabet OK, så man kan støtte foreningen med tre gange så meget som tidligere, når man tanker brændstof på bilen.
Aftalen er simpel. De lokale bilister støtter foreningen med 6 øre pr. liter brændstof, der tankes hos OK. Man skal bare huske at melde sit OK Benzinkort til Ørslevskloster Idrætsforenings sponsoraftale. Det koster ikke bilisterne ekstra, for det er OK og OK’s forhandlere, der betaler det hele.
Som noget nyt får foreningen nu 6 øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist også køber el hos OK. Og yderligere 6 øre pr. liter, hvis bilisten også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man støtte foreningen med i alt 18 øre, hver gang man tanker en enkelt liter brændstof.
Motion til alle aldersgrupper
Ørslevskloster Idrætsforening blev etableret i 1907 og tæller i dag ca. 600 aktivitetsmedlemmer i alderen tre til 80 år.
Gunhild Jakobsen, kasserer i foreningen, glæder sig over udvidelsen af sponsoraftalen, da den skal sikre foreningens mange tilbud til både unge og ældre.
“Vi er en forening, der går meget op i, at vi kan tilbyde en bred vifte af sportsgrene til folk i alle aldre,” fortæller Gunhild J. og fortsætter: “Derfor kommer sponsorkronerne til at indgå i den fælles kasse og støtter dermed hele foreningen.”
Ørslevskloster Idrætsforening tilbyder blandt andet fodbold, håndbold, gymnastik, tennis, idræt for ældre og meget mere.
Lokale aktiviteter er OK
OK er med på banner og gulv, når landsholdene kæmper for guld til Danmark. Men udover eliten har OK også støttet lokalsporten i en lang årrække. OK tankstationerne spiller en rolle i lokalsamfundet, derfor er det naturligt for os at støtte lokalsporten. “Lige nu har mere end 1.200 foreninger over hele landet en sponsoraftale med OK.
Sponsorkronerne bliver omsat til mange gode oplevelser i klubber og foreninger, og hjælper med til at børn og unge har mulighed for at dyrke idræt, der hvor de bor,” siger Anders Knudsen, markedsdirektør i OK.