thumb-1

Tag hele familien med i Legeland Viborg

06/02-17

Vinterferien er lige om hjørnet, hvilket betyder, at den travle hverdag kan skiftes ud med hygge, sjov og leg for hele familien. For mange forældre kan det dog være lidt af en udfordring, at skulle finde på nogle fælles aktiviteter, som lyster både store og små. Men sådan behøver det ikke at være.

Legeland Viborg har nemlig, med sine mange aktiviteter, underholdning for hele familien samlet under ét tag. Her kan både mor, far og børn med garanti få brændt en masse energi af samtidig med, at de både hygger og har det sjovt.

Legeland Viborg har åbent hver dag i uge 7 og 8, hvor der udover de sædvanlige aktiviteter vil være konkurrencer.

-Vores erfaringer fra tidligere år har vist, at børnene har nok i de aktiviteter, som vi allerede har på programmet. Så i år har vi ikke lavet noget specielt udover konkurrencer og måske holde mere åbent ved rodeotyren. Men der bliver tryk på, det er jeg sikker på, for vi plejer altid at have mange besøgende i vinterferien, fortæller, indehaver Kenneth Loven.

Blandt de mange aktivitet-er i det store legeland kan nævnes hockeyarena, 2 store kuglerum, klatrevæg, sumo-
brydning, bordtennis, air-hockey, pool, bumperballs, fodboldbane, sandkasse med klatrestativ, stor slide samt småbørnsrum.

Derudover er der også mulighed for at købe souvenirs, legetøj, tasker og meget andet sjov i legelandets Karla og Kalle shop. Og skulle den lille sult trænge sig på, mellem de mange sjove strabadser, er man velkommen i caféen. Her er der mange sidepladser, hvor man må nyde sin egen medbragte mad og drikkelse eller bestille fra caféens menukort, som byder på både madpandekager, burgere, sandwich og meget mere.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Scroll to Top

FÅ DE VIGTIGSTE NYHEDER FØRST

Tilmeld dig vores nyhedsbrev