thumb-27

Sommerfest i Højslev Kirkeby

11/06-18

Byens foreninger er ved at være klar til i samarbejde, at byde velkommen til sommerfesten i Højslev Kirkeby. Festen løber af stabelen i dagene 13. til 16. juni.

Rammerne om festen vil igen være sportspladsen, og forsamlingshuset. Festen starter traditionen tro med optog gennem Halskov og Højslev Kirkeby.
I front af optoget er det Karen Marie Lauridsen med sin sækkepibe, Frynse fra Spar Nord og de lokale spej-
dere. Efterfølgende er der åbningstale ved sognepræst Barbara Landmark. Herefter er der hyggelig fællesspisning i Højslev Kirkeby forsamlingshus og aktiviteter med Bruddal Spejderne hele aftenen.

Torsdag er der sommerfestaktiviteter, hvor hele familien inviteres på gåtur. Her er spændende udfordringer undervejs på ruten og præmier til alle deltagere. Samtidig spilles der præmiewhist i klubhuset. Her er aldersgrænsen 15 år.

Fredag aften kl. 19.00 er der sommerbanko. Der vil være 25 almindelige spil og amerikansk lotteri med flotte gevinster fra bl.a. SPAR i Hald, Min Købmand i Nr. Søby, som leverer hovedgevinsten der i år er en fyldt trillebør og Højslev Helse og Fodklinik.

Lørdag er der fuldt program hele dagen, startende med friluftsgudstjeneste og herefter er der gratis morgenkaffe med rundstykker, som Højslev Menighedsråd er vært for.

Kl. 11.30 tændes grillen og baren åbner, kl. 12.30 er der Hop, leg og boldspil ved klubhuset for unge fra 1.-5. kl. Igen i år arrangerer bibliotekets personale skattejagt for børnene kl. 13.30.

Lørdag aften sker der noget nyt! Der er Running Dinner og fra kl. 21.30 – 02.00 skal der danses og hygges til årets sommerfest i for-samlingshuset og det hele sættes i gang med Running Dinner.

Musikken står ”DJ Poulsen” for i år. Han spiller alle genre og kan virkelig sætte stemningen i vejret.
Running Dinner udvalget ser frem til et stort fremmøde og en hyggelig lørdag aften!

Alt er endnu engang klar til en hyggelig sommerfest i Højslev Kirkeby!

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Scroll to Top

FÅ DE VIGTIGSTE NYHEDER FØRST

Tilmeld dig vores nyhedsbrev