thumb-1

Slagteren i Højslev: Guld, sølv og bronze på Food-expo messe

20/03-18 Foodexpo-messen i MCH Messecenter Herning, dannede søndag rammen om konkurrencerne ”Danmarks Bedste Leverpostej” samt ”Danmarks Bedste Flæske-svær”, arrangeret af Danske Slagtermestre.

Omkring 60 forskellige leverpostejer deltog i konkurrencen om at blive Danmarks Bedste Leverpostej – og til konkurrencen om Danmarks Bedste Flæskesvær var der omkring 50 forskellige sprøde svær. Produkterne er blevet bedømt ad 2 omgange. Første bedømmelse fandt sted den 28. januar 2018 i Odense, hvor et dommerpanel bestående af 6 fagdommere bedømte de indsendte produkter – og dommerne var her på en hård opgave, da det var et stærkt felt og rigtig mange både lækre leverpostejer samt flæskesvær. Ud af de mange guldprodukter valg-te dommerpanelet de 5 bedste i hver kategori, som altså gik videre til søndagens finale.

De 5 finalister i leverpostej:

– Slagter Matthiasen, Nr. Aaby (Fedtreduceret leverpostej)

– Slagter Lund, Frederiksberg (Hj. lavet leverpostej)

– Slagteren i Højslev, (Gl. dags flødeleverpostej)

– Mesterslagteren i Saltum, (Håndrørt leverpostej)

– Skibhusslagteren, Odense (Slagterens leverpostej)

 

De 5 finalister i flæskesvær:

– Pølsemageriet, Silkeborg (Ovnstegte flæskesvær)

– Ejstrupholm Slagter, Ejstrupholm (Flæskesvær)

– Slagter Friis, Frederiksberg (Farfars flæskesvær)

– Slagteren i Højslev, Højslev (Gl. dags flæske-svær med grillet peber)

– Phillip Pedersen, Allégårdens Slagter (Soyasvær)

På Foodexpo-messen var det op til de besøgende at være smagsdommere og afgøre, hvilken leverpostej samt flæskesvær der skulle kåres til Danmarks bedste. Alle interesserede besøgende fik udleveret en stemmeseddel, hvor de – efter at have fået smagsprøver på finaleprodukterne – kunne stemme på henholdsvis den leverpostej og flæskesvær, som de syntes bedst om.

Konkurrencen blev et sandt tilløbsstykke, og rigtigt mange af de besøgende afgav deres stemme. Flertallet af stemmerne i de to konkurrencer gik til Slagteren i Højslev for de Gammeldags flæskesvær med grillet peber samt den Gammeldags Flødeleverpostej. Begge kunne ved det efterfølgende aftenarrangement kåres til henholdsvis ”Danmarks Bedste Flæskesvær” samt ”Danmarks Bedste Leverpostej”.

Til første bedømmelse deltog Slagteren i Højslev desuden med sin grovhak-kede baconleverpostej med
svampe, som fik en flot sølvmedalje. Desuden deltog han med en gammeldags flæskesvær med sourcreme and onion, som modtog en bronzemedalje. I kategorien grillpølser fik Slagteren i Højslev en medalje af sølv for sin grillmedister med frisk peber og basilikum. Derudover blev det til endnu en sølvmedalje for en snackpølse samt en sølv og en fornem guldmedalje for henholdsvis Sashispegepølse med peber og Frk. Ost med knas og tomat.

Tillykke til Slagteren i Højslev med Danmarks Bedste Leverpostej samt Danmarks Bedste Flæskesvær og de andre flotte resultater.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Scroll to Top

FÅ DE VIGTIGSTE NYHEDER FØRST

Tilmeld dig vores nyhedsbrev