thumb-21

Skjulte skatte og sjældne stumper i MCH

07/11-17

Lørdag 11. november går efterårets skattejagt ind efter stumper og sager mellem blankpolerede veteranbiler og gamle teaktræsmøbler, når Stumpemarked endnu en gang slår dørene op i MCH Messecenter Herning. Skinnende krom, gamle filmplakater og patinerede teaktræsspiseborde er nog-le af de mange spændende stumper, ting og sager, der kan jagtes på den 66. udgave af Stumpemarked i MCH Messecenter Herning.

Når dørene går op lørdag 11. november kl. 8.00 venter op mod 400 udstillere med en lang række loppefund, antikviteter, reservedele og diverse dimser til motorkøretøjer. De breder sig over 23.000 kvadratmeter fordelt på otte haller i MCH Messecenter Herning, hvor tusindvis af besøgende kan gå på opdagelse.

Et væld af stumper og reservedele

I hallerne for motoriserede køretøjer findes stort set alt, hvad man kan drømme om, hvis man har benzin i blodet. Her kan besøgende med en antik motorcykel eller veteranbil i garagen boltre sig blandt tusindvis af stumper og reservedele til alle former for motoriserede køretøjer. Der kan kigges efter alt fra gamle koblinger og vognlygter til læderkufferter, emaljeskilte og udstillede biler med kalechen slået ned.

På Stumpemarked er der rig mulighed for at få sparket dæk og udvekslet erfaringer med både erfarne udstillere og de veteranbil-, knallert- og motorcykelklubber, som også lægger vejen forbi.

Der er standene med glas og keramik i alverdens farver, kasserne med forgangne grammofonpladehits, samt reolerne med irrede kaffedåser og legetøj fra flere årtier, at skattejagten skal sættes ind for at finde dagens fantastiske loppefund – og det lykkes ved hvert Stumpemarked samt Ting & Sager, at flere gæster finder lige netop den sjældne ting eller stump, de har jagtet år efter år.

Dørene til Stumpemarked og Ting & Sager åbner lørdag den 11. november kl. 08.00 i MCH Messecenter Herning.

For at springe køen ved indgangen over, kan billetterne købes forud på: stumpemarked-herning.dk.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Scroll to Top

FÅ DE VIGTIGSTE NYHEDER FØRST

Tilmeld dig vores nyhedsbrev