17/01-17
Godt hver fjerde virksomhed på Skiveegnen forven-ter at ansætte flere medarbejdere i det nye år
Fremgang. Det er det ord, der i bedst beskriver Skive-egnens erhvervsklima i en måling, som borgmester Peder Christian Kirkegaard netop har præsenteret ved en nytårskur for Skiveegn-ens virksomheder. Ifølge målingen forventer 27 % af virksomhederne at have flere medarbejdere ansat i 2017 i forhold til sidste år, mens blot 5 % forventer at have færre ansat.
Borgmester Peder Christian Kirkegaard siger:
– Vi har et skarpt fokus på at forbedre rammevilkårene for at drive virksomhed på Skiveegnen og at gøre det muligt for virksomhederne at skabe mere vækst og flere nye arbejdspladser. Derfor er det naturligvis glædeligt, at virksomhederne har så positive forventninger til det nye år.
Det er anden gang, Skive Kommune gennemfører erhvervsklimamålingen, der skal komplementere de årlige målinger fra bl.a. Dansk Byggeri og Dansk Industri. Målingen danner grundlag for en fokuseret dialog med det lokale erhvervsliv og udvikling af erhvervsklimaet på Skiveegnen
Øget tilfredshed
Målingen viser, at flertallet af virksomhederne er tilfredse med det lokale erhvervsklima, og at tilfredsheden går frem på langt de fleste områder. Eksempelvis er virksomhederne i langt overvejende grad tilfredse med den kontakt, de har til kommunen vedrørende miljøsager, byggesager, rekruttering og sygedagpen-gesager.
– Vi bruger vores erhvervsklimamåling til aktivt at identificere indsatser, som kan gøre rammerne bedre for vores virksomheder. Derfor er det positivt, at virksomhederne vurderer, at vi rykker på de områder, som vi sammen har defineret som vigtige for Skiveegnens udvikling, siger kommunaldirektør Per Mathiasen.
Med udgangspunkt i sidste års måling har kommunen gennemført med en lang række indsatser for at gøre Skiveegnen et endnu bedre sted at drive virksomhed. Fra årsskiftet blev admini-strationsgebyret på renovationsområdet afskaffet og taksterne for skibs- og vare-afgifterne er blevet nedsat. Ikke mindst er der blevet arbejdet målrettet med folketingspolitikerne på Christiansborg for en opgradering af det statslige vejnet på Rute 34, hvilket i første omgang resulterer i en omfartsvej ved Haderup.
Fælles dagsordener
Ét af de områder, der har stor betydning for egnens forsatte vækst og udvikling, er behovet for at kunne tiltrække kvalificeret arbejds-kraft, en udfordring som Skive Kommune i øvrigt deler med en lang række andre kommuner.
– Vi har som kommune og som virksomheder her en klar fælles dagsorden, og det er vigtigt at understrege, at vi virkelig har behov for at stå sammen, hvis vi skal løse denne udfordring for Skiveegnen, siger Peder Christian Kirkegaard.
Skive Kommune har i 2016 arbejdet med en række indsatser med formålet at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Eksempelvis er der etableret en jobmatch ordning for tilflytteres ægtefæller, ligesom der er oprettet hotlines og igangsat konkret projektsamarbejde med det statslige rekrutteringsinitiativ Work in Denmark med henblik på at tiltrække kvalificeret faglært arbejdskraft fra udlandet.
Job- og karrieremuligheder
Også når det kommer til at forbedre Skiveegnens omdømme og udbrede opfattelsen af Skiveegnen som et godt sted at leve og arbejde er der tale om en fælles opgave.
Kommunaldirektøren ønsker at involvere virksomhederne aktivt i markedsføringen af egnen.
– Netop job og karrieremuligheder fylder meget hos folk, når de overvejer at flytte til en egn. Det harmonerer perfekt med, at der er endnu flere job- og karrieremuligheder på vej til Skiveegnen. Vi kan konstatere, at vi sammen har nogle gode budskaber til potentielle tilflyttere, og dem skal vi ved fælles indsats have ud over kommunegrænsen i 2017, siger Per Mathiasen.