thumb-38

Skive går forrest i kampen mod snus

31/10-17

Ny kampagne sætter fokus på det voksende problem med snus blandt unge – særligt i sportens verden.

Sundhedscenter Skive står bag en snuskampagne i samarbejde med 1. divisionsklubberne Skive IK og Skive fH, der har stillet deres spillere til rådighed som frontfigurer. Kampagnen blev skudt i gang, da Knæk Cancer på tur besøgte Skive og spillere fra de to klubber var til stede for at sætte fokus på budskabet.

Snus – et udbredt problem også i sportsklubber

Frøene til samarbejdet med klubberne blev sået, da sundhedscentret var på udkig efter lokalkendte ansigter som blikfang til snuskampagnen. Valget faldt på Skive IK og Skive FH, da begge klubber spiller på eliteplan, har mange medlemmer, er indflydel-sesrige i lokalområdet, og det giver derfor rigtig god mening, at de går forrest i kampen mod snus i idrætsmiljøerne.

I forbindelse med samarbejdet er det blevet tydeligt, at sportsklubberne også selv oplever et stigende forbrug af snus blandt de unge udøvere. Sportschef i Skive IF Rasmus Brandhof udtaler i et interview til TV Midt Vest, at minimum en håndfuld 1. divisionsspillere bruger snus.

– Det, at snus er udbredt blandt sportsudøvere, hæn-ger måske sammen med en forestilling om, at snus ikke er skadeligt, da det jo er røgfri tobak uden kulilte og derfor ikke påvirker konditionen. Et af de vigtigste budskaber i denne kampagne er netop, hvor afhængighedsskabende snus er. For nogle bliver mødet med nikotin en livslang kamp mod nikotinmonstret, siger sundhedskonsulent Louise Gravers Andersen.

Du bliver afhængig af snus

En pose snus kan indeholde 40 gange så meget nikotin som en cigaret. Det svarer dog ikke til at ryge 40 cigaretter på en gang, da det optages langsommere i kroppen. Man får dog stadig en del mere nikotin i blodet fra en pose snus end fra en cigaret. Nikotin er stærkt vanedannende, og det kan være meget svært at stoppe, når man først er blevet afhængig.

Ideen bag kampagnen

– Første gang jeg bliver opmærksom på problematikken omkring brugen af snus i sportsverdenen er i en samtale, jeg har med min 10-årige datter efter tre dage på håndboldskole, fortæller Louise Gravers Andersen og forsætter

– På håndboldskolen har de haft flere ligaspillere som trænere. Min datter spørger mig undrende, hvad det er, trænerne putter op under læben. Jeg begynder efter-følgende at dykke ned i brugen af snus, og jeg kan hurtigt se, der er en tendens til, at snus er populært blandt sportsudøvere.

– For mig, min datter og formentlig resten af den sportselskende danske befolkning er eliteidrætsudøvere rollemodeller, og det giver slet ikke mening, at det er i sportens verden vores børn og unge introduceres for snus. Kampagnen har derfor fokus på, at man som rollemodel skal gå forrest i kampen mod snus, så ung-dommen ikke begynder, afslutter Louise Gravers Andersen.

 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Scroll to Top

FÅ DE VIGTIGSTE NYHEDER FØRST

Tilmeld dig vores nyhedsbrev