15/10-18
Pernille Aalund har truffet et livsvalg i håbet om at opnå mere lykke og tro på, at leve sit liv mere ud fra sit hjerte. Netop begreberne livsvalg, tro og lykke har inspireret Pernille i designet af hendes nye smykkekollektion ´Livets Smykke´.
TV-vært for børneprogram. Vært for sit eget talkshow. Idékvinde og chefredaktør for månedsmagasinet Q. Chefredaktør for ugebladet kig Ind. Direktør for alle Aller Media´s magasiner. Senere innovationsdirektør
for Aller Media. Entreprenør, populær foredragsholder og forfatter. Titlerne, opgaverne og erfaringerne er mangfoldige og de har alle været med til at give Pernille en identitet som menneske, som hun i den grad har taget op til over-vejelse. Været på udkig ef-ter et ”andet” liv, en anden tilværelse, et andet ståsted i livet.
– Alle mennesker undergår løbende en udvikling. Det gælder også for mig. For en række år siden besluttede jeg mig for at ændre min livsbane fra det hektiske til det nære og lystbetonede. Jeg kiggede mig selv i spejlet og tænkte, at dette var ikke et liv jeg ønskede at fortsætte med at leve. Der var fokus på de forkerte ting, udtaler Pernille om sit livsvalg.
Tro, lykke og livsvalg
Pernille Aalund har designet og lanceret smykkeserien ´Livets Smykke´ i et tæt partnerskab med Tove Resen, indehaver af smykkefirmaet A PURE MIND.
– Jeg havde i nogle år drømt om at designe min egen smykkeserie og søgt mulige partnere. Så duk-kede Tove pludselig op og jeg har kunnet mærke i hele processen, at det virker naturligt og rigtigt. Vi har begge de samme livssyn og brænder for smykkernes betydninger og budskaber.
Jeg finder stor glæde i smykkerne, både at designe og bære dem. Det er mit ønske, at bidrage til et større fokus på de nære værdier og det enkelte menneskets rejse mod et mere indholds-rigt liv, udtaler Pernille, der i smykkekollektionen har designet serierne tro, lykke og livsvalg, som støtte til livsrejsen.
Ud over smykkerne, står Pernille bag den online platform ´Pernilles Univers´, hvor hun har samlet sine mest besøgte foredrag og aktiviteter i små forløb, der med ny viden og positive bekræftelser kan guide medlemmerne godt videre i livet.
A PURE MIND er et dansk smykkebrand, som tager afsæt i naturens egne produkter med særligt fokus på ædelsten og krystaller. At møde Pernille har været berigende og inspirerende for Tove Resen, indehaver og designer af A PURE MIND.
– Vi har siden vi startede A PURE MIND søgt en kvinde, som ville kunne formid-le smykkernes betydning på en troværdig måde. Jeg er dybt taknemmelig for at møde et så livsinspirerende menneske som Pernille, der formidler budskaberne i smykkerne på smukkeste vis og på en måde, så det giver mening for dem, der bærer smykkerne, udtaler Tove Resen om mødet med Pernille.
Ædelsten og krystaller
Det bærende element i ´Livets Smykke´ og i smykkerne fra A PURE Mind er ægte ædelsten og krystaller fra naturen som rosa kvarts, jade, sodalit, agat, jaspis og tigerøje. Alle med en betydning, som ved at bære smykket, vil guide og støtte dig i hverdagen. Som Pernille Aalund udtrykker det:
”De enkelte smykker er prydet med ædelsten, krystaller, symboler og tekster, der er knyttet til den livsrejse, de fleste mennesker begiver sig ud på. Hele vejen gennem livet er det muligt, at ændre egne betingelser, træffe nye valg og sætte nye spor, men det kræver, at vi selv tror på, at rejsen er mulig og at vi dagligt minder os selv om den proces, vi står midt i: Det liv vi lever – er det liv vi får”.
www.apuremind.dk
www.pernilleaalund.com