29/05-17
Stolegymnasterne fra Højslev Ældrecenter har været på den årlige udflugt. I år gik turen til Frihedsmuseet ”De Fem År” ved Resen Skole.
Dernæst gik turen til Nordisk Granit på Flyvej.
– Vi vil gerne sige tak til begge steder for fin fremvisning og fortælling, fortæller Grethe Faurholdt, gymnastiklærer.
Turen sluttede med kaffebord i Grethes udestue. -Vi var 17 personer afsted og havde en dejlig eftermiddag. Nu holder vi sommerpause. Vi ses igen til motion i september, slutter Grethe.