thumb-6

Nye folk i Café Mille & Den blå hylde i Virksund Camping

28/05-20

VIRKSUND: Cafeen og butikken på Virksund camping har fået nye forpagtere, nærmest ved et tilfælde. En fest i et nærliggende forsamlingshus på den anden side af dæmningen og en historie om, at man gerne ville have nye kræfter ind, blev fortalt over god mad og rødvin, og kom John og Lisbet for øre. De to har arbejdet sammen før, for foruden at være gift med hinanden i over 30 år, har de altid været gode til at sætte “noget” igang.

– Vi kiggede på hinanden og sagde: “ Det her vil vi gerne”

Så efter et besøg i butikken og cafeen blev de enige om at give stedet et løft, og et tvist, som ville være til glæde for alle. Så det er den process vi dumper ind i.

Café Mille og Den blå hylde

Fra at være en traditionel købmandsforretning med trådhylder og grå baldakiner, bliver forretningen omdannet til et skævt sted fuld af overraskelser – her kan man både købe rundstykker til sin søndags morgenkaffe, finde en gave til en kær ven, og spise dejlig mad i cafeen. John er skarp til det traditionelle danske køkken og laver sovs, så man kan mærke det, Lisbet står for indretningen og for den hjemmelavede is. – Der må gerne ske noget nyt hver eneste uge, vi vil rigtig gerne overraske med nye ideer,” er de enige om. Kontoret der tidligere rummede campingpladsens reception bliver et regnvejrs rum, hvor man kan købe en bog eller et spil med hjem og hygge sig med når det er dårligt vejr.

“Den korteste vej mellem to mennesker er et smil,” og det kan vi være glade for at have fået. Vores forretning kunne være blevet lagt ned af corona krisen, men det blev den ikke: “Både de campister der ligger fast på Virksund camping, de lokale beboere og de der bor i sommerhusene, har været der for os: købt takeaway og bakket os op.

Nu er krisen i en ny fase og vi glæder os til at tage imod endnu flere glade gæster i Café Mille og Den blå Hylde,  der selvfølgelig – ligesom dengang Danmark trak dynen over hovedet – spritter fingre og tager hensyn. – Tag en snaps til fingrene, den står her ved mig!

Find “Café Mille og Den Blå hylde på Facebook og følg med :-)

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Scroll to Top

FÅ DE VIGTIGSTE NYHEDER FØRST

Tilmeld dig vores nyhedsbrev