29/05-17
I følgetonen omkring Gl. Skivehus kan man følge med i mange forskellige bud på, hvor gamle bygningerne på stedet kan være. Palæbygningen er så ”ny”, at vi nemt kan dokumentere dens tilblivelse. Og Parsberg-bindingsværk-bygningen er så venlig at datere sig selv med sin fine inskription på træværket.
Men hvad så med kælderen under bindingsværksbygningen? At de historiske kilder fortæller, at kongen har haft sin lensgård på stedet tilbage i 1200-tallet siger jo ikke noget om, hvor den præcist har ligget. Til en sådan præcisering har man behov for konkrete fysiske spor efter bygningsrester. Det er sådanne spor, som arkæologerne går og finder for os. Disse spor er vores eneste kilde, når de skriftlige kilder mangler.
I september 2016 lavede museet en såkaldt forundersøgelse ved Gl. Skivehus, en type undersøgelse der hjælper arkæologerne til at beregne, hvad en egentlig arkæologisk undersøgelse på stedet vil komme til at koste i tilfælde af nye anlægsarbejder i området. En af forundersøgelsens søgegrøfter gik vinkelret ind på kælderen, som danner fundament for den senere bindingsværksbygning. I denne grøft blev der fundet skråt nedrammet egetræstømmer, der stammer fra etableringen af kælderen. Der blev udtaget prøver af dette tømmer til årringsdatering – og det er den datering, der nu foreligger:
Stolperne er fældet og anvendt lige omkring år 1400 – og på den måde har vi endelig, med rimelig sikkerhed, fået fastslået kælderens alder.
