23/08-16
Messe for Alternativ Behandling – Alternativ livsanskuelse, krop og sjæl i Skive Theater lørdag d. 27. august & Søndag d. 28. august 2016 – begge dage kl.10 -18.
I weekenden d. 27 – 28. august slår Skive Theater for 4.gang dørene op for en messe om alternativ behandling i Skive.
En messe, der har det formål at udbrede kendskabet til alternative behandlingsformer, alternativ livsforståelse og behandlinger for krop og sjæl.
Skive Theater har en perfekt ramme for messen med den flotte gamle teatersal, scenen til foredrag og den mere moderne foyer – der er også fine muligheder for fri parkering i messens åbningstid.
Du kan på messen blandt andet opleve: Håndlæsning, Clairvoyance, Regression, Sten, Krystaller, Healing, Tarot, Glaskunst, KranioSakral-terapi, Zoneterapi, Nada-akupunktur, Bars, Bach´s Blomsterremedier og spændende salgsstande.
Ud over diverse behandlinger og læsninger m.m, kan man som deltager på messen gratis deltage i 12 foredrag, herunder healingskoncert med Poul Vinter fra Otterup og Trommesession med Johnny Tromborg fra Horsens.
Ud over de gratis foredrag holder John Calmar fra Århus klarsynsdemonstration søndag d. 28. august kl. 13.00 – entre hertil er kr. 50 og der er begrænset antal pladser.
Arrangør af messen er Michael Agerholm fra Højslev ved Skive. – Han har gennem en del år selv deltaget på messer rundt om i Danmark. Han har et godt netværk hos de alternative behandlere og har de sidste år udvidet med flere messer i byer som Hjørring, Holstebro, Randers, Silkeborg og Viborg.
Michael Agerholm kender personligt de fleste deltagere og ønsker at sikre de besøgende en messe hvor de kan opleve bredde og kvalitet inden for den alternative behandlerverden.
Det koster kr. 60 i entre til messen, eller du kan købe en 2 dags billet til kr. 90.- Børn under 12 år kommer gratis ind – sammen med voksne.
Mere information om messen, herunder udstillerliste og foredragsprogram, kan findes på hjemmesiden: www.MesseForAlternativBehandling.dk, hvor der også kan købes billetter med 20 kr. rabat.