20/12-16
Så er den nye kalender for 2017 fra Boudigaard Begravelse klar.
Kalenderen bruges som en lille jule- og nytårs-hilsen til de steder, vi kommer i løbet af året. Det er kordegnekontorer, kirker, kirkegårde, plejehjem, hospicer, krematorier, kapeller på hospitalerne, kolleger og øvrige samarbejdspartnere så som stenhuggere, blomsterhandlere og forskellige steder hvor der afholdes mindesammenkomster.
Alle er også meget velkomne, til at komme ind i forretningen og gratis få udleveret en kalender. – Vi prøver altid at finde den røde tråd, et godt budskab og en den gode historie.
Den røde tråd i år er: Man skal udleve sine drømme! Jeg tror, det er vigtig, at man har ambitioner og drømme, og at der er mening med det, man gør. Det har jeg altid selv lagt vægt på i den måde, jeg lever mit liv på og den måde jeg driver min forretning på, udtaler Søren Boudigaard.
– Flemming Worm, en god ven, som jeg har arbejdet sammen med igennem mange år, og fotograf til samtlige kalend-ere, vi har lavet igennem årene – ialt 15 år.
Flemming er en meget kreativ person. En dag kom Kirsten Zobbe forbi hans atelier her i Vestergade og fik straks øje på hans staffeli og lærred, hvor Flemming havde forsøgt sig uden held. Kirsten tog ham med ud til sit atelier og galleri i Vejby, og så kom han i gang.
Hvad der kom ud af det, vil vi gerne vise med vores kalender for 2017. Kirsten er selv kunstmaler og enke efter Harald Ejvind Zobbe, som også var kunstmaler. Han døde alt for tidligt i 2014.
Flemming har også lavet foto-arbejdet for hende til en kalender for kræftramte kvinder, som blev udgivet i 2016. Der vil være udstilling af nogle af Flemmings malerier. Udstillingen kan ses her i forretningen Vestergade 12 -14 i Skive i december og januar. Igen i år er fotoarbejdet lavet af fotograf Flemming Worm – Skive.