thumb-2

Kreative ildsjæle mødes til årets store hobbymesse i Viborg

04/09-18

85 udstillere med på Kreativ Fritid/Viborgmessen 2018, der 7.-9. september finder sted i Vibocold Arena – med Tinghallen som arrangør

Sædvanligvis bruger mange danskere weekenderne på at dyrke deres hobby og kreative interesser. I weekenden 7.-9. september vil mange kreative mennesker nok i stedet vælge at sætte kursen mod Viborg for at hente impulser og måske købe materialer til vinterens kreative hobbyarbejder. Så er tiden nemlig inde til årets store fritids- og hobbymesse, Kreativ Fritid/Viborgmessen 2018, som finder sted i to haller i Vibocold Arena, lige over for Tinghallen, der for 31. gang står som arrangør af den kreative messe, der er én af landets største messer af sin art.

Arbejdende stande
Omkring 85 udstillere fra hele landet har meldt deres ankomst til messen, hvor de vil præsentere et meget stort og varieret udvalg af materialer, værktøjer og redskaber til fremstilling af snart sagt enhver form for hobbyting og kreativt håndarbejde. Det gælder lige fra de fine-ste papirtynde kniplinger til de flotteste håndsmedede knive.
– Der er i vidt omfang tale om arbejdende stande, hvor de besøgende har mulighed for selv at prøve kræfter med nye teknikker, materialer og redskaber og således blive klogere på, om det er noget for dem, oplyser arrangementschef Bodil Holm fra Tinghallen.

Foredrag og workshops
Ud over de mange udstillingsstande byder Kreativ Fritid/Viborgmessen 2018 også på en lang række workshops og foredrag, som de besøgende gratis kan deltage i.
– Her præsenterer udstillere og andre dygtige fagfolk såvel deres højt specialiserede viden, om deres respektive fagområder som de nyeste trends inden for det stadig bredere udvalg af kreative hobby-muligheder, fortæller Bodil Holm.

Danmarkspremiere på ny, spændende hæklebog
To af udstillerne, søstrene Pia H.H. Johannesen og Heidi Bach Johannesen fra firmaet Krea Deluxe i Haslev, benytter Kreativ Fritid/Viborgmessen til at præsentere deres nye, spændende håndarbejdsbog, ”Hæklet Nordisk Julepynt”.

Også tidsmæssigt falder udgivelsen af bogen sammen med åbningen af Kreativ Fritid/Viborgmessen 2018 fredag den 7. september, hvor de to forfattere markerer bogudgivelsen ved en bogreception på Krea Deluxe’s stand.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Scroll to Top

FÅ DE VIGTIGSTE NYHEDER FØRST

Tilmeld dig vores nyhedsbrev