thumb-63

Højslev Helse & Fodklinik åbner i Højslev

17/10-17

Lørdag d. 21. oktober kl 11.00 åbner Højslev Helse og Fodklinik på Østerrisvej 22 i Højslev, og her kan alle interesserede komme og kigge indenfor.

De 3 kvinder bag den ny klinik er Lone Kjærsgaard, Loona Pedersen og Lotte Pedersen.

Lone Kjærsgaard, Højslev fortæller, at klinikken er et tilbud til lokalområdet i 7840, og håber også på at klinikken kan tiltrække kunder fra bl.a. Skive og Stoholm. Det er som Lone udtrykker det; et alternativt tilbud til krop og sjæl.

Klinikkens tre samarbejdspartnere tilbyder flere forskellige behandlingsformer. Akupunktur, zoneterapi, fodpleje, massage – og inden længe vil oprettelse af små yogahold være på listen, formentlig både som daghold og aftenhold.
Højslev Helse & Fodklinik yder desuden fodbehandling af patienter i eget hjem.

På åbningsdagen serveres bobler og lidt godt til ganen. Man satser på det gode vejr og stiller telt op i dagens anledning. De tre samarbejdspartnere vil være klar til at fortælle om det, de brænder allermest for: Mennesket i centrum, set ud fra deres respektive behandlerøjne.

Loona Pedersen, Skive er selvstændig i forvejen, med klinik i Skive. Hun vil være at træffe på klinikken 1-2 gange om ugen. Loona kan tilbyde zoneterapi, kranio-sakralterapi, healing og mere. Loona har et stort fokus på stress, at kunne hjælpe kunderne til at kunne mærke sig selv igen, til at få jordforbindelse. Loona er RAB-certificeret behandler og glæder sig meget til at samarbejde, og blive en del af en helhed. Hun fortæller, at hun ser det at arbejde i den ny klinik som en fantastisk mulighed. Ikke mindst da det betyder, at hun derved kommer ud i sin gamle hjemegn Højslev.

Lone Kjærsgaard er lægeexamineret fodplejer og kan også tilbyde massage, da hun bliver færdiguddannet som fysiurgisk massør i december. Lone er desuden indehaver af klinikken, hvor hun har koblet Loona Pedersen og Lotte Pedersen på, som ligeværdige partnere.

Lotte Pedersen, Viborg, er uddannet akupunktør og har egen virksomhed i Thorsø. Lotte fortæller; akupunktur bliver mere og mere udbredt, folk bliver mere opmærksomme på, at der findes andre muligheder – hvor man ser på hele kroppen, det hele menneske. Lotte vil desuden gerne slå et slag for kosmetisk akupunktur, en ny gren indenfor akupunktur, hvor man vha. små nåle kan afhjælpe rynker og give glød.

Lotte tilbyder også postu-rologi, en behandlingsform, der tager afsæt i kroppens stilling – og som kan være en mulighed, hvis man f.eks. har problemer med ryggen. Lotte Pedersen planlægger at tilbyde behandling, også om aftenen.

Lone Kjærsgaard fortæller; Vi glæder os rigtigt meget til at byde velkommen og komme i gang på Østerrisvej snarest muligt.

Tilsammen udgør de tre kvinder et trekløver af uddannet fagpersonale indenfor sundhed og helse, et helt nyt og spændende tilbud i området.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Scroll to Top

FÅ DE VIGTIGSTE NYHEDER FØRST

Tilmeld dig vores nyhedsbrev