thumb-3

Højslev: Undgå højresvingsulykker

30/09-19

HØJSLEV: Lokale vognmænd går sammen med Politiet og Skive Kommune ind i arbejdet med at undervise i at und-
gå højresvingsulykker.

Tirsdag den 24. september underviste Skive Kommune i samarbejde med DTL Skive og politiassistent Jens Boe-sen i kurset ”Trafiksikkerhed i skolegården” på Højslev Skole.

Formålet med besøgende er at give eleverne en bedre forståelse for, hvordan de omgås store lastvogne i trafikken med særlig henblik på synlighed og opmærksomhed i mødet med en stor lastbil, og dermed undgå ulykker heriblandt højresvingsulykker.

Kurset henvendte sig først og fremmest til elever i 5. klasse. Ni klasser skal over 3 dage undervises i højresvings-ulykker og trafiksikkerhed i mødet med lastbiler generelt.
– Ulykkerne kan ske, når en lastvogn svinger til højre og cyklisten kører ligeud, forklarer politiassistent Jens Boesen. – Som udgangspunkt er det chaufførens ansvar at undgå højresvingsulykker, men opgaven med at orientere sig både efter cyklister gennem ruderne og spejl-ene, og på samme tid være opmærksom på den øvrige trafik er en stor mundfuld.

Mere end 80 % af de fatale ulykker sker omkring lastbilens front eller højre side af førerhuset. Når der sker en ulykke, bliver cyklisterne typiske kørt over af højre forhjul. Derfor er det som cyklist – men også fodgænger – vigtigt at være bevist om lastbilens kritiske zone – de blinde vinkler.

Trafiksikkerhedsundervisningen foregik først i klassen hvor højresvingssituationen illustreres og eleverne får nogle huskeregler til at undgå farlige situationer. Herefter oplever eleverne den kompleksitet, som en svingmanøvre med en lastbil indeholder ved en demonstration heraf i en lastbil placeret i skolegården. Ved at komme op i førerhuset på lastbilen kunne eleverne selv opleve, hvor svært det er at se klassekammeraterne i chaufførens spejle.

Skive Kommune har været så privilegeret at flere lokale vognmænd har stillet sig til rådighed for kampagnen – heriblandt en lokal vognmand Thomas Poulsen APS, Henrik L Pedersen og H. H. Transport a/s, ligesom politiassistent Jens Boesen holdt tropperne samlet rundt om den store lastbil, der var parkeret ved Højslev Skole.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Scroll to Top

FÅ DE VIGTIGSTE NYHEDER FØRST

Tilmeld dig vores nyhedsbrev