thumb-4

Højslev Helse- og Fodklinik er klar til genåbning

23/04-20

Der arbejdes på højtryk for at gøre det sikkert for kunderne…

– Jeg glæder mig til på mandag, der må jeg se mine kunder igen, efter længere tids nedlukning på grund af Corona virus, siger Lone Kjærsgård begejstret.
– Men vi er selvfølgelig overrasket over, at det er lige nu og her. Ikke at vi ikke er klar, for det er vi.

Værnemidler og forholdsregler
I de foregående uger, er der blevet malet og gjort rent alle steder i klinikken. – Værnemidler har vi altid haft et godt lager af, da vi jo bruger dem i forvejen. Men der er kommet skærpede krav og dem skal vi forholde os til fremover, forklarer Lone Kjærsgård videre. – Vi skal nu også påtage et visir for at skærme os mod vædsker i vort arbejde.

Begrænsning af smittekilder
– For at begrænse smitte, vil vi prøve at lave det sådan, at kunderne skal bruge så lidt tid som muligt her i klinikken, forklarer Lone Kjærsgård. – Og det lyder jo forkert, for det er jo selvfølgelig ikke det vi gerne vil. Men vi er nødt til at prøve at sige, at vi kommer ikke det her kvarters tid før, som vi ellers tit har gjort, fordi det lige har passet sig. For der er ingen ugeblade at læse i, det er også en smittekilde og dem er vi nødt til at tage væk.
Vores kaffe, the og vand er også fjernet. Men man må gerne medbringe sin egen thermokop med kaffe og drikke, mens man venter.

Bliver det på et tidspunkt nødvendigt, for at kunne styre antal mennesker samlet et sted, så kan vi lave seperat indgang både ved hoved- og bagindgangen.

Renholdelse af instrumenter mv.
Hver aften, når den sidste kunde er gået hjem, bliver samtlige instrumenter sterialiseret. Det er nogen krav Højslev Helse og Fodklinik altid har haft. Ovnen skal køre på 185 grader og det lugter altid lidt brændt, når det varmer instrumenter op i 80 minutter.  Klinikkens sterialisation er iøvrigt også blevet godkendt fra Seruminstituttet i marts i år, det foregår normalvis to gange om året. – Men vi skal allige-vel vænne os til en ny hverdag, og vi skal vænne os til, at kunderne skal introdu-ceres til en ny hverdag. Fordi de tror, det er det samme sted de kommer og det er det jo også, og selvom vi går med masker og mundbind, så holder vi lige meget af dem, siger Lone Kjærsgård med et smil.

Kunderne kommer de igen?
Ifølge Lone Kjærsgård, så er mange måske blevet grebet lidt af en frygt. Og det gør ikke nogen godt. Hun ved at de der har ondt, og trænger til en behandling, de kommer igen, og hos Højslev Helse og Fodklinik vil man forsøge at tage de kunder ind først, som har et akut behov. Men derfor skal alle andre nuværende og nye kunder ikke fortvivle, da der vil blive arbejdet igennem også i week-enden de næste 14 dage. Der er en venteliste på lidt mere end 140 klienter, der venter på at komme til.
Og herudover er der mange, der ikke har kunnet booke i de sidste fem uger, så det forventes at der ligger mange behandlinger og venter.

Ifølge Lone Kjærsgård vil klinikken prøve at vænne deres kunder til at komme alene, såfremt det er muligt. – Vi er nødt til at sige, at klinikken er for dem, der får behandlinger og det er for at beskytte de andre kunder og os selv, fordi vi får ekstra rengøringsopgaver og det tager tid for os at holde det rent, hver gang der er nogen herinde og måske rører ved noget. Og ligesådan med vores toilet i klinikken. Selvfølgelig må man låne det, men kan det lade sig gøre, må man gerne hjemmefra, siger Lone Kjærsgaard med et smil. For der skal gøres rent bagefter hvert toiletbesøg.

Rent praktisk vil vi sørge for at kunder helst ikke skal komme samtidig, vi booker på forskudt tid af hinanden. Dette giver behandlerne tid til selv at tage telefonen og booke egne kunder.

Er man syg så må man blive hjemme, også selvom man er i tvivl om, hvad man fejler. Og det gælder også hvis man har syge i familien, både corona og andet alvorligt. Så skal man ringe afbud efter vanlige afbudsregler. Men kunderne kan ringe og spørge os, hvis de er i tvivl, slutter Lone Kjærsgaard.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Scroll to Top

FÅ DE VIGTIGSTE NYHEDER FØRST

Tilmeld dig vores nyhedsbrev