25/10-16
Når Højslev St. IF indkalder til krisemøde på onsdag d. 26. oktober, er det fordi der skal findes nye medlemmer til ungdomsudvalget.
I år står man i den situation, at der ikke er nogen forældre som har vist interesse for at hjælpe til. – Vi har en velfungerende klub og hygger os meget sammen omkring sporten. Det vil være meget velkomment, hvis nye har lyst til, at give en hånd med med i vort ungdomsudvalg, siger formand Carl Nissen, der kan træffes på tlf. 2944 4099.
– Man bliver ikke overbebyrdet, drejebogen er lavet og man binder sig ikke til noget, man ikke har sagt ja til. Som tilflytter er det en alletiders mulighed for, at lære andre at kende og for andre kan det være en god måde, at give noget igen på, hvis man har eller har haft aktive børn i klubben.
– Sidste år måtte vi ud og kontakte en del forældre, for at få kabalen til at gå op. I år vil jeg sige det faktisk er kritisk, idet vi ikke har nogen bud på en kommende bestyrelse i vort ungdomsudvalg overhovedet. Derfor indkalder vi alle i håb om at der er folk derude, der kan give en hånd med.
Vi håber på at få en konstruktiv aften, med gode bud fra de fremmødte på, hvordan det kan lykkes at få flere forældre med ind over hjælpearbejdet i klubben.
Bestyrelsen i HIF står også for en udskiftning; der skal vælges ny formand, kasse-ren og kampfordeler.
Alle er velkomne og man skal bestemt ikke holde sig tilbage. Sig til, så finder vi de opgaver, der passer dig bedst, slutter formanden.