thumb-29

Fodboldsæson skudt i gang hos Højslev Station IF

31/01-17

Fodboldsæsonen blev lørdag skudt i gang hos Højslev Station IF med både standerhejsning, træning samt en gang suppe.

Det blev en hyggelig opstart, med 25 spillere, som mødte op til en let gang træning, hvoraf fire er nye. 12 måtte melde afbud til dagens opstart, men truppen forbliver dog intakt, da ingen har meldt deres afsked fra sidste års trup.

De tre trænere Kim Christensen, John Serup og Allan Svendsen er alle gamle kendinger i klubben, og vil stå for træningen af både 1., 2. og 3. holdene. Kim er træner for klubbens 1. hold serie 2 mens John og Allan træner for 2. og 3. holdene serie 4 og 6.

Opstarten betyder, at der fremover vil være træning to gange i ugen på kunststofbanen i Skive, og allerede om 14 dage vil den første træningskamp blive afviklet.

Klubben og trænerne vil, som altid, have det sociale i fokus, og til marts kan holdene da også se frem til en hyggelig tur, når de drager afsted på træningslejer i Fjerritslev.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Scroll to Top

FÅ DE VIGTIGSTE NYHEDER FØRST

Tilmeld dig vores nyhedsbrev