18/06-18
Som vi skrev i sidste uge, så fik Nr. Søby besøg af TV MidtVest to gange i forrige uge. Denne gang var anledningen, at Nr. Søby IF er blevet nomineret til de Fantastiske Fællesskaber 2018.
TV MIDTVEST er på jagt efter at finde landsdelens mest fantastiske fællesskab.
I løbet af marts har alle former for fællesskaber kunnet tilmelde sig konkurrencen, og nu har en særlig jury udvalgt ti nominerede, som vinderen skal findes imellem.
Vinderen kan udover titlen som det mest fantastiske fællesskab vinde op til 150.000 kroner.
Nr. Søby Idrætsforening bliver her omtalt som en forening, der har formået at knække kurven med faldende medlemmer og skabe et aktiv liv i den lokale hal.
Afstemning i september
Til september er det seernes opgave at kåre Midt- og Vestjyllands mest fantastis-ke fællesskab.
Afstemningen åbner den 2. september på tvmidtvest.dk, hvor det også bliver muligt at se videoindslag om hvert af fællesskaberne.
Vinderen i Midt- og Vestjylland får 50.000 kroner og går sammen med andenpladsen videre til den landsdækkende finale. Her kæmper i alt 16 fællesskaber fra hele landet om at vinde 100.000 kroner ekstra.
Her i TV MIDTVESTs sendeområde består juryen af:
Ulrik Wilbek, borgmester i Viborg,
Diana Køhler, bestyrelsesmedlem, Ungdommens Røde Kors
Anne-Marie Skov, direktør, Tuborgfondet
Esben Danielsen, direktør, Lokale og Anlægsfonden
Lone Sunesen, direktør, TV MIDTVEST
TV MidtVest har produceretnogle korte portrætfilm af de nominerede fællesskaber og fra august 2018 vil alle kunne stemme på, hvilken af de ti fællesskaber, der er det mest fantastiske.
Særlig oplevelse
– Det fantastiske er, at vi på et spiltsekund kan skaffe mere end 200 mennesker i hallen, siger John Andersen, formand i Nr. Søby IF.
– Der blev optaget Krolf – BOB, dans, spinning, gymnastik, håndbold, motion, badminton, dagplejebørn der
legede. Og der var 141 mennesker til fællesspisning, hvor vi fik lasagne og salat, fortæller en begejstret John Andersen og slutter;
Det var en hel enestående eftermiddag. Teresa Rocatis som havde indstillet os havde forberedt programmet sammen med tv holdet, Bjarne og Lise. Og hun tog sig også af interewiet. Så alt faldt bare i hak.
Til september udkommer så videoen, som vi alle skal ind og stemme på.