thumb-17

En festlig familiedag på Virksund Lystbådehavn

17/06-19

Der var gæster i alle aldre til Havnens Dag i Virksund lørdag den 26. maj.

Der var masser af tilbud og gratis aktiviteter; Åben båd, prøv at sejle en tur, hop ned i en kajak eller afprøv balancen på et Stand Up Paddle. Der var børn og barnlige sjæle, som stod og fiskede efter krabber på broerne og Fjordklyngen havde medbragt levende hummere, krebs, krabber, muslinger og østers, så man kunne se dem i levende live. Fiskerhusene åbnede dørerne og det emmede af liv ved vandet i Virksund.

Cirka 100 mennesker var mødt op til den officielle åbning som Skives borgmester Peder Chr. Kirkegaard (V) stod for. Borgmesteren roste arrangementet, før han officielt åbnede Havnens Dag.

I løbet af de fire timer, arrangementet varede, kom mange på besøg. Der var i omegnen af 850 på lystbådehavnen i løbet af dagen. Nogle kom blot for at kigge, snakke og hygge sig. Andre for at tage imod den brede vifte af tilbud om blandt andet at prøve sejlads og anden søsport.

En redningshelikopter fløj bl.a. hen over fjorden, hvor mandskabet viste, hvordan en redningsaktion kan foregå over åbent vand.

Havnens Dag i Virksund sluttede kl. 14.00 .

For dem som havde lyst var der tilbud om at blive sejlet over til Muslingefestivalen i Sundstrup på den anden side af Virksund dæmningen.

 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Scroll to Top

FÅ DE VIGTIGSTE NYHEDER FØRST

Tilmeld dig vores nyhedsbrev