19/08-16
Efter mange måneders forberedelse er over 50 amatørskuespillere klar til at opfører egnsspillet ”Trolden i Bruddal” nu på søndag den 21. august.
Det bliver en spændende oplevelse for alle når området på Degnsgårdvej 1 danner den smukke ramme om engsspillet ”Trolden fra Bruddal”.
Siden januar har Søby-Højslev og Omegns Amatørteater og over 50 amatørskuespillere været i gang med forberedelserne og det har været et stort arbejde. Mange hænder har været i gang med kostumer, rekvisitter og kulisser. Alt sammen for at give stykket den helt rette naturtro stemning.
Lone Kjærsgård, som er formand for foreningen og instruktør på stykket, er imponeret og glad over den opbakning der er fra aktører og hjælp fra lokalområdet. Et stort antal af sponsorer har været med til at den økonomiske side af projektet også når sammen, hvilket også er til stor glæde for både Lone og den øvrige bestyrelse.
Egnsspil i to akter
I 1. akt bliver man taget med tilbage til 1892 hvor man følger folkemindeindsamleren Evald Tang Kristensen og hans vej gennem Nordfjends hvor han samler på gamle historier, sagn og fortællinger.
I 2. akt bliver man henført til de helt gamle dage. Året er 1250, trolden er lyslevende og alverdens overtro ser dagens lys. Anden akt er en opførelse af Sten Aggers bog ”Trolden i Bruddal”, hvorved hele fortællingen bliver bundet sammen med første akt.
En hyggelig eftermiddag På nuværende tidspunkt er der solgt 331 billetter i forsalg og det er Lone Kjærsgård og holdet bag utrolig tilfredse med. Derfor opfordrer Lone også til at komme i god tid.
– Der bliver et massivt tryk på når der skal udleveres burgere, stole og håndtere en eventuel billetkø, siger hun.
Dagen åbnes kl. 11.30 med tale af borgmester Peder Christian Kirkegaard og lokalt sangkor. Når nu hele stykker foregår under åben himlen krydser Lone Kjærsgård og skuespillerne jo selvfølgelig fingre for at vejret er med dem.
– Vi tør godt love at der venter publikum en stor oplevelse. At egnsspillet opføres lige ved det sted, hvor folkesagnet om trolden har rod, giver det hele en ekstra dimension.
Det er en oplagt mulighed, at få en hyggelig eftermiddag både børn, forældre og bedsteforældre – vi skal nok give den alt det, vi kan, lover Lone Kjærsgaard Olesen.
Billetter i forsalg kan købes frem til den 20. august. Øl, vand, kaffe og kage kan købes på pladsen ved Bruddal-spejderne. Måske man skal huske en papraply for at være på forkant med det danske sommervejr! Man ved aldrig!