23/10-17
Den 14. oktober 2017 modtog Karin Løvig Nielsen fra Dommerby Mindful Dagpleje Flaget. Hun modtager flaget fordi hun har fokus på at give dagplejebørnene en mindful hverdag. Her er der plads til mindfulness aktiviteter, fordybelse og meditationer, som lader børnene op, giver dem indre ro og øger deres koncentrationsevne.
Karin er den første certificerede Mindful Dagplejer i Skive Kommune og blev uddannet sammen med 9 andre dagplejere fra Danmark.
Fælles for de Certificerede Mindful Dagplejere i hele Danmark, er at de laver mindfulness øvelser med børnene dagligt, at de har fokus på at være i bevidst nærvær med børnene og at de er en autentisk rollemodel. For at forblive bevidst nærværende og selv have indre ro, har de en daglig personlig mindfulness prak-
sis.
De Certificerede Mindful Dagplejere arbejder ud fra de 8 mindfulness principper og NOAK modellen i dagligdagen, som gør at de har fokus på børnenes initiativer, positive intentioner og styrker. På den måde støtter de børnenes udvikling af en stærk selvforståelse og et sundt selvværd. Dette lader sig også kun gøre ved at de først har kigget indad og arbejdet med egne mønstre, overbevisninger og adfærd igennem Mindful Dagpleje Kurset hos Mette Møldrup Hansen.
De positive gevinster for børnene i en Mindful Dagpleje er:
▪ nærvær
▪ mere glæde
▪ bedre selvforståelse
▪ et sundt selvværd
▪ øget koncentrationsevne
▪ mere empati
▪ gode sociale kompetencer
▪ indre ro
Karin glæder sig over de livslange gaver hun giver hendes dagplejebørn. Gaver for livet, eftersom en mindful start på livet giver børnene et sundt selvværd og evnen til at genkende og finde roen i sig selv, når livet måske sidenhen viser sig at være svært, fantastisk eller stressende.
Læs mere på www.mindfuldagpleje.dk