thumb-15

Bøf & Bold i Søby-Højslev Arena

04/10-16

På fredag d. 7. oktober kl. 18.00 er der fællesspisning med temaet “Bøf & Bold”.

Aftenen byder på god mad, musik og masser af glad håndbold, så der er alt mulig grund til at besøge hallen denne fredag.

NR. Søby IF inviterer til Bøf & Bold, på fredag d. 7. oktober. Aftenen starter med fællesspisning, der byder på en lækker menu; Bøf med løg til blot 30 kroner pr. kuvert. Alle er velkomne, dog skal man huske at tilmelde sig på hallens facebookside.

Resten af aftenen står på håndbold i Danbo Hallen. Nr. Søby IF lover et brag af en sæsonstart med to spændende kampe denne aften.

Jyllandseriedamer med ny træner Jasper La Fontaine og nye spillere byder velkommen til en seværdig kamp når de møder Thy Håndbold.

Senere er det herrerne med nye trænere Henrik og Henrik, der byder velkommen til et brag af en kamp når de møder Nors BK.

Fællesspisning hver uge
Sammen med håndboldsæsonens start er der startet op for fællesspisning igen. Der er fællesspisning hver uge med skiftende menuer, og til 30 kroner pr. kuvert.

Menuerne kan ses på Søby-Højslev Arena’s facebookside, hvor man også kan tilmelde sig. – Der er god opbakning omkring fælles-spisningen, og mellem 50 – 90 spiser med hver gang. Det helt store hit er når der står flæskesteg på menuen, som der var torsdag i sidste uge. Her var ikke mindre end 103 til spisning, fortæller John Andersen.

Nr. Søby IF er rigtig glade for den opbakning de modtager fra alle og det liv det giver i hallen, og de ser meget frem til den nye sæson.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Scroll to Top

FÅ DE VIGTIGSTE NYHEDER FØRST

Tilmeld dig vores nyhedsbrev