Oplev heden på en unik hestevognstur
Oplev den åbne hede på en unik hestevognstur, der strækker sig ud over museets grænser
Frilandsmuseet Hjerl Hede ligger idyllisk omgivet af det smukke hedelandskab med Danmarks største hedesø, Flyndersø, som en naturskøn nabo.
I sensommeren og efteråret tilbyder vi særlige guidede ture med hestevogn, der starter inde på museumsområdet og fører jer ud i naturen, hvor I kan udforske istidslandskabet på heden og se lyngen i blomst.
Turene foregår:
Hver onsdag kl. 13:00-14:00 til og med den 8. oktober 2025.
I bliver blandt andet ført forbi dødeishuller og ud til den gamle jagthytte, hvor der bliver et lille stop og mulighed for at nyde udsigten over Flyndersø. Her vil der også være tid til en lille forfriskning, som er inkluderet i prisen.
Pris: DKK 150,- inkl. en vand eller specialøl
Billet: Køb online
Begrænset antal: 16 pladser
Afgang: Kl. 13:00 ved mindestenen
Varighed: Ca. 1 time
Sprog: Dansk
Online billetsalg lukker på dagen kl. 12:00. Spørg evt. hestevognen, om der er flere ledige pladser.
Vær opmærksom på at der er cirka 10 minutters gang fra indgangen til mindestenen, hvor turen starter.
Prisen inkluderer valgfri vand, sodavand eller øl, der kan nydes under en pause på turen.
Entré til Hjerl Hede er ikke inkluderet i turprisen.