18/06-18
I lighed med 2017 arrangerer Sport & Event Center Jebjerg igen bagagerumsmarked i 2018, hvor der vil være marked 6 torsdage i juni, juli og august måned.
-Markederne vil i 2018 holde flyttedag, idet vi flytter til Strandtangen ved Skive Havn, hvor vi har lejet os ind på det areal, hvor der holdes Skive Festival. Her kan man ikke stå i flottere rammer med skoven og vandet, og der vil også være fine toiletforhold, fortæller Kurt Bertelsen, Lund. En god lejlighed til en lille udflugt for famlien, vennerne, naboer m.fl. i folkelige og hyggelige rammer.
Private og erhverv er velkomne som kræmmere
Har du fået ryddet op i gemmerne eller er du en butik der ønsker at lave et outlet eller noget helt tredje, så bare kom. Alle er velkomne og der er ingen tilmelding fortsætter Kurt Bertelsen. – Man betaler for stadepladsen ved indgangen når man ankommer. Og prisen for en stand er kun 175 for en dag og så kan du tage det plads du har behov for. Man kan også betale for at købe 3 facademeter til kun 75 kr. Og der kan købes pølser, kaffe og kage til yderst favorable priser, så der er ingen grund til ikke at komme til bagagerumsmarked på Strandtangen i Skive, siger Kurt Bertelsen.
-Vi håber at den nye placering vil åbne op for nye og gamle kræmmere og selvfølgelig også en hel masse glade gæster der kommer for at gøre en god handel.
Praktisk info
Markederne vil være åben for publikum i tidsrummet kl. 09.00 – 15.00
Opstilling af stande vil kunne ske fra kl. 07.00 alle dage.
Har du spørgsmål kan Kurt Bertelsen kontaktes på 61680725.