thumb-21

Årets juletræsfest i Søby-Højslev Arena

12/12-17

Søndag den 3. december afholdte Søby-Højslev & Dommerby Borgerforening den traditionsrige juletræsfest i Søby-Højslev Arena.

Traditionen tro ankom julemanden med sine søde nissepiger til Søby-Højslev Arena hvor han blev modtaget af de mange forventningsfulde børn fra byen.

Da børnene havde hilst på julemanden og hans hjælpere,  så skulle der danses om det store flotte juletræ.

I hallen var der levende musik, dans om træet og der blev uddelt godteposer, sponsoreret af Dagli’ Brugsen og Min Købmand.

– Det var igen en rigtig hyggelig fest med mange deltagere – og vi var ca. 150 børn og voksne der hyggede os fortæller Dorte Balling, formand for Borgerfore-ningen.

Der blev lyttet til hyggelig julemusik – mens julemanden legede gode gamle lege omkring juletræet med børnene.

Søby-Højslev & Dommerby Borgerforening bød også traditionen tro på æbleskiver, gløgg og saftevand, sponsoreret af bl.a. Rema 1000 i Nørregade i Skive.

Sponsorer ved arrangementet var Min Købmand i Nr. Søby, Dagli Brugsen, Rema 1000 i Nørregade og Søby-Højslev Arena.

Som en lille (stor) ekstra juleglæde i år, kan vi nu alle nyde de flotte grankranse med julehjerter igennem Dommerby. Tak til borgerforeningen og alle de frivillige hjælpere for det.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Scroll to Top

FÅ DE VIGTIGSTE NYHEDER FØRST

Tilmeld dig vores nyhedsbrev