thumb-39

25 års jubilæum hos Calvex

14/11-17

Lørdag den 18. november slår Calvex dørene op for en dag med masser af aktiviteter for både store og små.

Det sker i forbindelse med, at det nu er 25 år siden virksomheden blev stiftet af Brian Pedersen, der i dag er administrerende direktør for det danske firma med base i Skive.

Calvex beskæftiger sig med kalvepasning, hvor hele konceptet lyder på at udnytte kalvens potentiale. Her bliver der primært sat fokus på de første måneder af kalvens levetid således, at man får den bedst mulige ko, og derved den bedste mulige udbytte i den videre mælkeproduktion.

I dag kører Brian Pedersen virksomheden sammen med Niels Jørgen Jacobsen, og sammen etablerede de tilbage i 1999 en demonstrationsfarm på Niels Jørgens gård, som senere blev udvidet til det vi i dag kender som Calvexgaarden.

Herfra bliver der i dag produceret cirka 1.000 slagtekalve om året. Det er således også Calvexgaarden, der danner rammerne for virksomhedens 25 års jubilæum nu på lørdag den 18. november.

Her inviterer Brian og Niels Jørgen til en hyggelig dag for hele familien, hvor der dagen igennem vil være ponyridning, halmpyramider, konkurrencer, smagsprøver fra lokale fødevareleverandører samt servering af øl, sodavand, pølser og popcorn.

Derudover er der mulighed for at møde verdensmesteren i cykling – og selvfølgelig får de besøgende også muligheden for at se de 320 kalve inde i staldene samt Europas største kalv.

Jubilæet afholdes fra klokken 11.00 til 16.00, Alle interesserede er velkomne.

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest
Scroll til toppen

FÅ DE VIGTIGSTE NYHEDER FØRST

Tilmeld dig vores nyhedsbrev