thumb-41

Så er det vedtaget: Den nye kunstgræsbane skal ligge i Nr. Søby

01/05-17

Det var et enigt byråd, der tirsdag i sidste uge vedtog, at Højslev St. Idrætsforening i Nr. Søby skal være den forening, som skal forsynes med en ny kunstgræsbane. Idrætsforening-en havde sideløbende med Sport- og Eventcenter Je-bjerg og Spøttrup Sport og Motion budt ind på den nye bane.

Skive Kommune har i forvejen tre kunstgræsbaner etableret i kommunen – to i Egeris i Skive samt en ved Sport- og Eventcenter Jebjerg.

Kultur- og Familieforvaltningen anbefalede derfor i første omgang, at en fjerde bane burde ligge i Jebjerg, da de, grundet den i forvejen etablerede bane, ville kunne holde udgifterne til driften af den nye bane indenfor de budgetterede 100.000 kroner årligt.

Men i betragtning af, at der ved en placering i Nr. Søby, vil være flere fodboldspillere, som får glæde af banen, faldt valget altså på Højslev St. Idrætsforening.

I 2015 stillede Højslev St. Idrætsforening, som den eneste klub, ønsket om en kunstgræsbane overfor Skive Idrætssamvirke. Men først i 2016 kom den på prioritetslisten, og i efteråret samme år, bevilligede Byrådet 2,5 millinoner til projektet. Her gik det lidt galt, da det jo er økonomien, det hele bunder og grunder i.

Skive Idrætssamvirke mente, at den nye bane skulle etableres i forbindelse med en i forvejen etableret bane, for at holde udgifter til driften indenfor det budgetterede. Men Skive Byråd kiggede mere på behovet end på økonomien. Nu er det så op til Højslev St. Idrætsforening at finde de resterende penge til projektet, som anslås at løbe op i 3,2 millioner kroner.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Scroll to Top

FÅ DE VIGTIGSTE NYHEDER FØRST

Tilmeld dig vores nyhedsbrev