thumb-41

Rekordstort beløb cyklet ind til spinning event i Ulbjerg

28/01-20

ULBJERG: Det blev til en hel fantastisk aften i Ulbjerg Kultur- og Fritidscenter fredag d. 24. januar 2020.

Man startede med en fælles spisning med 106 deltagere og maden blev leveret af et lokalt Diners firma.

Efter spisningen blev der ladet op til aftenens event med god musik og hygge.

Spinningevent i hallen

Inden den endelige opstart på spinning eventen, var spinningfolkene allerede godt igang på cyklerne et kvarter før som opvarmning,

Spinning eventen gik fra start under kyndig ledelse af konferencier Klaus Hermann, Viborg samt Kjeld Møller, der var dagens instruktør.

Eften en times hård og intens spinning på hver af de 11 cykler under ledelse af instruktøren, stod det klart, at der var stor opbakning fra publikum. – Det gik bare fantastisk godt, med stor opbakning fra publikum, fortæller Anders Norup, formand for Ulbjerg Kultur- og Frtidiscenter.  – Der blev lagt mange private sponsorkroner på de forskellige cykler, foruden de faste sponsor beløb som i forvejen var samlet ind til cyklerne.

Der blev kørt godt ind på cyklerne

Lidt mere end 170.000 kr.  blev der cyklet ind og herud-over var der amerikansk lotteri med sponsorede gevinster der gav ca. 20.000 kr.

Hele aftenen udløste et samlet beløb på 191.000 kr.

– Nu bliver der råd til 16 nye spinningcykler. Vi er så taknemlige i kultur- og Fritids-centeret for sponsorater og opbakningen til vort arrangement, slutter Anders Norup.

Fitness Gruppen havde venligst udlånt cyklerne til spinning eventen.

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest
Scroll til toppen