thumb-4

Nyt torv i Hald indviet

28/06-2016

Hald fik et længe ventet flot nyt torv midt i byen ved Spar købmanden.

Lørdag formiddag blev det fejret med fadøl, sodavand og ristede pølser. Olav Nørgaard, formand for Borgerforeningen i Hald fortæller der blev langet 300 pølser over disken denne formiddag. Ikke så ringe endda.

Byens borgere var mødt frem for at fejre byens nye torv. Formand for teknisk udvalg Jens Peter Hedevang holdt en lille tale ved indvielsen og klippede snoren. Han priste de gode initiativrige folk som mange steder i kommunen tog del i at forskønne lokalområderne. Specielt bemærkede han at der nu sker rigtig meget i Nordfjends og at indvielsen af Bytorvet ved købmanden jo kun er første skridt. Og vigtigt er det, at der ser godt ud. Det er en af de primære mål, som skal sikre tilflytning.

Håbet er at det også på sigt skal gavne købmanden, selv om der lige har været en noget besværlig periode, hvor trafikken gennem byen har været spærret. Jens Peter lovede, at de sidste træer vil blive plantet i efteråret, når det er bedre plantevejr.

Og flot er det blevet. Et torv på en hævet flade, belagt med betonsten, fortov og et ud af tre smukke træer er allerede blevet plantet, til markering af området. Herudover vil der være 4 p-pladser som kantstensparkering.
– Som borgerforening er vi rigtig glade for den store opbakning, og det var tydeligt, at folk hyggede sig ved de til anledningen opsatte borde. Nu glæder vi os til efteråret, hvor vi skal igang med at planlægge de næste etaper, slutter Olav Nørgaard, formand for borgerforeningen.

SPARkøbmanden i Hald er klar til flere kundebesøg i butikken. -Det har været en hård omgang, kunderne har delvis være afskåret fra at komme tæt på butikken siden maj. Men det er fortid nu, resultatet er blevet flot, og vi glæder os til at nyde det flotte torv hver dag, slutter Jan og Niels fra SPAR.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Scroll to Top

FÅ DE VIGTIGSTE NYHEDER FØRST

Tilmeld dig vores nyhedsbrev