thumb-16

Ny multibane og 2 strandhåndboldbaner i Nr. Søby?

11/10-16

Af John Andersen, formand, NSIF

Jeg har gået og leget med tanken om en ny multibane og 2 strandhåndboldbaner i Nr. Søby.

I næste uge modtager jeg et godt tilbud fra en lokal entreprenør vedr. etablering af underlaget til multibane og strandhåndboldbaner.

Indtil videre er der samlet 300.000,- ind ved hjælp af Lokale og anlægsfonden, Sparvest fonden, Spar Nord fonden og Skive kommune har også lovet at hjælpe til.

Men… jeg mangler desværre stadig mellem 100 og 150.000 kr., og skal vi have gang i det i år, så har jeg brug for jeres hjælp. 300 borgere i vores område, der vil give 500 kr hver, så er jeg i mål. Skulle der være nogle der vil give mere, ja så kommer vi jo endnu hurtigere i mål. Jeg vil på Nr. Søby IFs hjemmeside få oprettet 2 betalingsfelter , et på 500 kr og et på 1000 kr, og skulle der være nogle der vil give mere, så send en mail og I får Nr. Søby Ifs kontonr.

Min drøm er at vi borgere stod sammen om dette, så vi ikke skulle ud og spørge vore sponsorer endnu engang, men er der nogle virksomheder, som gerne vil donere lidt, så siger vi tusind tak.

Drømmen er at alle bakker op om dette projekt, huspriserne vil stige mellem 5-10%, det vil tiltrække endnu flere tilflyttere til området. I næste uge hænger vi en plakat op i hallen, så I kan se, hvordan det kommer til at se ud.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Scroll to Top

FÅ DE VIGTIGSTE NYHEDER FØRST

Tilmeld dig vores nyhedsbrev