thumb-1

Lokal idrætsforening løber med det meste af overskuddet

Torsdag den 28. april er kunderne hos Min Købmand i Nr. Søby i høj grad med til at afgøre, hvor stort årets sponsorat til Nr. Søby IF skal være. Købmanden udlodder nemlig det meste af overskuddet og giver idrætsforeingen 10% af hele omsætningen på dagen.

– Ja, man kan vel godt sige, at foreningen løber med det meste af overskuddet. Men det har jeg det nu godt med. Jeg har altid haft et godt sam-arbejde med foreningerne i området. På mange måder har købmandsforretningen og idrætsforeningerne meget til fælles. Bl.a. har begge stor betydning for livet i lokalområdet og dækker stort set de lokale borgeres behov, siger købmand Preben Andersen.

Aftalen mellem Nr. Søby IF og Min Købmand i Nr. Søby er strikket sådan sammen, at Nr. Søby Idrætsforening er sikret minimum det beløb, som købmanden vanligvis har givet i sponsorat.

Rammer de 10% af omsætningen hos Min Købmand i Nr. Søby over det beløb, så kommer det kun foreningen til gode.

– Og så håber klubben og jeg, at både børn, forældre, bedsteforældre, oldeforældre, naboer og alle andre giver den gas med indkøbsvognen på torsdag. På den måde kan vi sende rigtig mange penge, der kan gøre gavn hos unge og voksne medlemmer af NSIF, slutter Preben Andersen.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Scroll to Top

FÅ DE VIGTIGSTE NYHEDER FØRST

Tilmeld dig vores nyhedsbrev