/f/blog/article/78a58e45047ad406c6dbf194c3b2bae7b06e93b4_thumb.jpg

Viborgvej holdes åben for trafik i begge retninger resten af 2018

På baggrund af en god dialog med butikker og erhverv langs Viborgvej og Skive Kommune torsdag i sidste uge, blev det besluttet at udsætte opstart af næste etape, som ville medføre spærring af Viborgvej i vestgående retning, på strækningen mellem Øster Fælled Vej og Færøvej.

En planlagt lukning for gennemkørsel af Skive by ad Viborgvej ind mod Skive fra Viborgsiden på grund af vejarbejde er derfor blevet udskudt.

Det korte varsel og lukning i 14 dage midt i den kommende julehandel gjorde forretningsindehavere utilfredse.

Skive Kommune lyttede, og man erkendte, at den planlagte lukning var dårlig timet.

Butikkerne på Viborgvej er godt tilfredse med Skive Kommunes håndtering af den store modernisering af Viborgvej, som finder i sted i år og næste år og nu også at man åbner op julen over.

Kommentarer

bubblemedia