/f/blog/article/2bed509d88bb8c26640e52d4e2b224e570c853c6_thumb.jpg

Vi cykler til arbejde

Tilmeldingen til Danmarks største kollega- og motionskampagne ”Vi cykler til arbejde 2016” er i fuld gang. Og der er al mulig grund til at melde sig til, for man bliver ikke kun sundere, men også gladere af at cykle, viser amerikansk undersøgelse.

I Skive Kommune cyklede deltagerne i Vi cykler til arbejde kampagnen tilsammen 29.879 kilometer i sidste års kampagne. De mange kilometer på cykelstierne har bidraget til bedre helbred og færre sygedage for virksomhederne i vores kommune.

Men de cyklende medarbejdere i Skive Kommune er også blevet gladere af de mange kilometer på jernhesten – i hvert fald i forhold til, hvis de havde taget bil eller kollektiv transport. Ud af alle transportformer er cykling nemlig den transportform, hvor humøret er bedst under transport. Det viser en undersøgelse fra Clemson University i South Carolina universitet fra 2014. På andenpladsen i humør- undersøgelsen kom passagerer i biler, mens førere af biler kom ind på tredjepladsen.

På sidstepladsen kom bus- og tog transport, hvilket til dels dog skyldtes, at massetransport har en relativ høj procentdel af pendler-rejsende, lyder det i undersøgelsen.

I Skive Kommune deltog 1,2% af alle arbejdspladser i Vi cykler til arbejde kampagne, og hver deltager cyklede i gennemsnit 101,3 kilometer til og fra arbejde i maj måned 2015.

Tilmeldingen til næste års Vi cykler til arbejde kampagne er åben, og hvis man skal være sikker på at have kampagnematerialerne i hænde inden start, skal tilmelding ske inden 18. april 2016.

Fakta om ”Vi cykler til arbejde 2016”

Kampagnen kører fra 1.-31. maj. Arbejdspladser kan deltage med et eller mange hold på 4-16 kollegaer. Studerende kan også deltage. Holdene konkurrerer om flotte præmier. Hovedpræmien er et ophold for to personer på Rødvig Kro & Badehotel til hver deltager på holdet.Derudover konkurrer man om for eksempel nye cykler og lækkert udstyr. Jo flere dage et hold cykler, jo større er chancen for at vinde. Det giver også point at cykle til bus eller tog. Vi cykler til arbejde har kørt siden 1997. Hvert år cykler 70.000-100.000 deltagere med i kampagnen. Vi cykler til arbejde er i år blevet til i samarbejde med vognmændenes brancheorganisation ITD.

Vigtige datoer 1.marts:

  • Tilmeldingen åbner på www.vcta.dk
  • Marts-april: Kampagnemateriale udsendes
  • 18. april: Tilmeld holdet - så er I sikre på at være helt klar til start
  • 1. maj 1.-31. maj: Vi cykler til arbejde
  • 9. juni: Frist for indtastning af cykeldage
  • 13. juni: Lodtrækning om præmier
  • 14. juni: Vinderne offentliggøres og får direkte besked

Kommentarer

bubblemedia