/f/blog/article/28cfbb36574dea14c91ce6dcf878884366053fe0_thumb.jpg

Vellykket byfest i år

- Det har været en supergod uge, selvom vejret ikke var med os hele vejen i år.

Sådan siger Dorte Balling, der er formand for Søby-Højslev Byfesten.

Siden tirsdag har der været livlig aktivitet både ude og inde. Programmet var bredt med bl.a. bankospil, gadefodbold, poolparty, senioraften, bobturnering, kondibingo, byfestrevy, friluftsgudstjeneste og masser af andre hyggelige aktiviteter.

Selvom der var knap så mange ryttere til sponsorcykelløbet, så har mange været flittige med sponsorblokken og hos de voksne kørtes der flotte 23.600,- kr. ind. Flest indkørte kroner stod John Vine og Frank Krath for og stor ros for det.

Heraf har man fra byfestens og byens foreningers side ønsket, at skænke havdelen til byens julebelysning.

Der er så mange, der fortjener en stor tak og det kunne ikke lade sig gøre at holde festen uden alle de frvillige hænder.

Eneste hjertesuk er, at børnefamilierne manglede lidt til den store byfestlørdag, slutter formand Dorte Balling. Læs mere i næste uges avis.

Se udtrækningen af vindere fra konkurrencerne i Byfestavisen og nittegevinster fra tombolaen på side 11.

Kommentarer

bubblemedia