/f/blog/article/ce66f359b157048849f9a1e09d73da187520f1a6_thumb.png

Valgcafe åbner i Højslev St.

Valgkampen frem mod kommunalvalget den 21. november er allerede godt i gang, og nu sørger den lokale Venstre vælgerforening i Søby-Højslev-Dommerby-Lundø for, at valgkampen for alvor bliver synlig i lokalområdet, med en valgcafe i de tidligere Salling Bank-lokaler over for Brugsen i Højslev St.

Torsdag den 26. oktober kl. 16.00 slås dørene op for første gang, og der vil være åbent hele aftenen i forbindelse med halloweenarrangementet, hvor der serveres slush ice, kaffe, kage og andre gode ting.

Valgcafeen vil, som minimum, være åben på hverdage fra 16.00-18.00 og lør-dage fra 10.00-12.00, men der kan sagtens være åbent på andre tidspunkter.

- I valgcafeen vil der altid være kaffe på kanden, og man kan komme og få en snak med de lokale kandidater til byrådet og regionsrådet, siger formand for vælgerforeningen Christian Vad Holm og fortsætter: - Svend Aage Madsen stiller op til regionsrådet, og Michael Christiansen og undertegnede stiller op til byrådet. 

Alle er velkomne, og vi kandidater ser meget frem til at komme i dialog med områdets borgere. Intet emne er for stort, og intet emne er for småt slutter Christian Vad Holm.

Kommentarer

bubblemedia