/f/blog/article/b9c57cfa69d23154c4bf3eebd29120f59f2873f1_thumb.jpg

Ugen der gik i Nr. Søby Idrætsforening

NR: SØBY: Ugeavisen har forespurgt John Andersen, formand for Nr. Søby IF, hvordan det er gået i den hæsblæsende uge for Nr. Søby IF, siden klubben vandt prisen som Årets Håndboldforening ved Dansk Håndbold Awards i Viborg.

- Jamen det har været helt fantastisk. En drømmeaften som har udmøntet sig i så mange gratulationer og to besøg af TV MidtVest, fortæller John Andersen.

- Bare på rådhuset den dag klubben blev kåret, hvor Bo Lauge og jeg deltog på rådhuset og kronprinsesse Mary også var der sammen. Og om aftenen at sidde der blandt mange kendte indenfor håndboldsporten - det var fantastisk det hele. Det var kæmpestort for både Bo Lauge og jeg, siger John Andersen.

Dagen efter blev ikke mindre travl, da TV MidtVest kontaktede John Andersen og spurgte om det var muligt at komme forbi og lave et indslag. - Det var vi helt klar friske på og vi fik i al hast kaldt nogle håndboldspillere op i klubben, så der var liv når der skulle kamera på midt på dagen.

Og sørme om vi ikke også fik Nr. Søby Friluftsbad med i indslaget, så vi fik både eksponeret hallen, svømmebadet og Preben Andersen fra Min Købmand, som så pænt omtalte mig som lidt halvskør, men det gør ikke noget, når bare det er i en god mening, siger John Andersen med et smil og slutter af med at takke for alle de positive hilsener både han og klubben har modtaget i de seneste dage.

I næste uge kan du læse mere om TV MidtVest og Nr. Søby IF, for der kom nemlig andre indslag fra klubben og det kan alle der er interesserede følge med i både her i Ugeavisen og på TV MidtVest.

Kommentarer

bubblemedia