/f/blog/article/11d604a98930d106c7fda8c8440136c69c5b3854_thumb.jpg

Udstilling af malerier i Højslev Menighedshus

Højslev Menighedshus har gennem mange år prydet sine vægge med flotte malerier fremstillet af kunstnere, som ofte selv er fra omegnen. For tiden, er det den lokale kunstner Ulla Thomassen, som udstiller med nogle af sine flotte malerier og det vil hun gøre indtil den 1. maj 2018.

Ulla Thomassen er 48 år og uddannet pædagog og billedkunstlærer.  

-Jeg har malet i mange år og har altid haft en glæde ved at tegne og male. De sidste 15 år har jeg udtrykt mig - for det meste med akrylmaling, hvor jeg arbejder med mange forskellige teknikker. Jeg kan godt lide at eksperimentere med forskellige metoder indenfor akryl maleriet, fortæller Ulla Thomassen.

Ulla Thomassen har deltaget i et hav af kurser, blandt andet på Vrå Højskole, Ærø Kunsthøjskole, Kunstaka-demiet i Århus, ligesom hun selv har undervist en del, lige fra små børn til voksne.  Ulla Thomassen bor til daglig i Selde.

I Højslev Menighedshus har Ulla Thomassen valgt at udstille hendes abstrakte landskabsmalerier. 

 

Kommentarer

bubblemedia