/f/blog/article/7aca219407a927df3566428da27268accb9d99ab_thumb.jpeg

Tøjindsamling til verdens udsatte på Outlet-Messen i week-enden

Det er tid til at få gjort rent og ryddet op i garderobeskabet. I stedet for at samle støv kan det gamle tøj være med til at hjælpe mennesker i nød. MCH Messecenter Herning og Røde Kors er gået sammen om endnu en tøjindsamling, og Røde Kors håber på stor opbakning fra gæsterne til Outlet-Messen.

- Outlet-Messen er en oplagt anledning til at få ryddet op i sit tøjskab, så der er plads til de nye, lækre varer. Hos Røde Kors ønsker vi at få doneret en masse tøj, og derudover vil vi også gøre opmærksom på, at man altid kan donere tøj til Røde Kors, og at man dermed hjælper udsatte mennesker, både i Danmark og verden, siger Louise Holk, Marketingkonsulent hos Røde Kors.

Røde Kors og MCH Messecenter Herning opfordrer jyderne til at bruge en dag på at finde det aflagte tøj frem, så det er klart til at smide bag i bilen og tage med til Outlet-Messen i Herning den første weekend i april. Foran indgangen til Outlet-Messen vil der stå tøjcontainere, som man kan smide tøjet i, ind-en man tager hul på oplevelserne i Danmarks største shoppemekka i MCH Messecenter Herning.

Aflagt tøj bliver til nødhjælp Selv om tøjet i klædeskabet måske ikke ligner noget, der er guld værd, så har det stor betydning.

- Alt tøj kan bruges, også tøj med huller. Det pæneste tøj sælger vi i en af vores mere end 230 genbrugsbutikker rundt i Danmark. Det tøj, der er i mindre god stand, sælger vi til opkøbere og fabrikker, som trevler tøjet op og bruger det som tøjfibre og bl.a. som fyld til bilsæder. Alt tøj har altså værdi, fordi vi kan sælge det og dermed få midler til Røde Kors’ hjælpearbejde, siger Louise Holk. Hos MCH Messecenter Herning glæder man sig over samarbejdet med Røde Kors.

- Røde Kors’ initiativ til et samarbejde med Outlet-Messen er virkelig godt tænkt. Det er let at forholde sig til, og det er nemt at være med. Vi håber, at folk vil donere deres aflagte tøj, inden de går ind og shopper på Outlet-Messen. Så kan vi alle være med til at hjælpe, hvor der virkelig er brug for det.

Vi glæder os til at se, hvor meget tøj, vi sammen med Røde Kors kan samle i løbet af weekenden, siger Outlet-Messens projektleder, Maja Kjær Juul. De besøgende til Outlet-Messen bliver en del af en tøjindsamling, og samtidig giver det mulighed for at fylde garderoben op igen, når MCH Messecenter Herning åbner for tre haller med kvalitetsvarer til outlet-priser i weekenden 1.-2. april.

Hvordan får Røde Kors penge ud af tøjet?
Det indsamlede tøj efterses, og det gode butikstøj, som er egnet til gensalg i Røde Kors-butikkerne sorteres fra. Resten af tøjet sælges til opkøbere i Tyskland, der sorterer tøjet efter deres kriterier. Her kategoriseres og inddeles det i forskellige kvaliteter. Nogle kvaliteter kan afsættes i Østeuropa og andre i Afrika.

En del af tøjet er i så ringe stand, at det ikke kan anvendes til beklædning og derfor genanvendes det f.eks. til klude produktion eller opkradses til at spinding nye garner.

Hvor meget er tøjet værd? Der er stor forskel på værdien af en brugbar frakke, som kan sælges i en butik og en pose forvaskede T-shirts, der genbruges som tøjfibre og bliver til nye tekstilprodukter. For værdien af 8 stykker genbrugstøj, som sælges i vores butikker, kan vi give midlertidigt husly til en familie For værdien af tre bæreposer med tøj kan vi sikre besøg og kontakt i 6 uger til et menneske, der er ensom og isoleret her i Danmark.

Kommentarer

bubblemedia