/f/blog/article/1eed142d96cb22edcbb1fe203065dd445bf3b3c6_thumb.jpg

Temadage i dagplejen og børnehaverne i Dommerby, Højslev og Nr. Søby

Tirsdag den 20. september og onsdag den 21. september havde dagplejen og alle børnehaverne i vores distrikt fælles temadage. 

Temaet var ’Livet’ og er lavet i samarbejde med Rent Liv i Skive kommune. Dagene bød på rim og remser, sang og musik og landart

Tirsdag den 20. september drog de ældste børn fra Troldebakken, Troldegården og Nr. Søby Børnehave ud i hytten ved Nr. Søby skov for at holde temadag om Livet.For at gøre det ekstra spændende for børnene handlede hele dagen om trolde.

Dagen startede med historier om de rare skovtrolde der bor i skoven. Derefter var børnene på troldeløb rundt i skoven, hvor de lavede landart.

Ved landart findes materialer rundt i naturen og ud af disse laves flotte mønstrer og dekorationer.

Børnene lavede flere flotte landarts, blandt andet, en seng til troldene, to billeder på jorden af troldenes haler, og en fin å med en masse farver.

Efter en lækker frokost bestående af troldesuppe, sluttede dagen med troldesange.

Onsdag den 21. september var Dagplejen inviteret til temadag i børnehaverne.

Denne dag var det også Livet, og ikke mindst trolde, det hele handlede om.

Der blev sunget en masse trolde og hekse sange, og spillet på trommer lavet af murerbaljer, og alle havde en god dag - store som små.

Temadagene slutter ikke helt her
Mandag d. 26. og Tirsdag d. 27. september, samt torsdag d. 29. september er der igen temadage på programmet, denne gang ”Hold byen ren”.

Her vil alle børn fra dagplejerne i Nr. Søby og Nr. Søby Børnehave være på gader og stier for at samle skrald.

Torsdag mødes alle ved Nr. Søby Skole for at se hvad der er blevet samlet ind.

Denne dag deltager de yngste elever fra skolen også. Som en særlig overraskelse vil der komme en skraldevogn fra Nomi 4S forbi skolen, og hente affaldet.

- Vi har haft et par super gode dage, og tror også de næste temadage bliver lige sådan, siger Birte Kristensen, leder i Nr. Søby Børnehave.

Kommentarer

bubblemedia