/f/blog/article/f51411d3016c0a4451ea6e94ff9f3a445c2b42ab_thumb.png

Taxit klar med ny single og video

Efter længere tids arbejde i studiet, er Skivebandet Taxit klar med en ny single og tilhørende video.

I oktober sidste år udgav bandet en maxi-single med numrene ”Dance all Night” og ”Can You Hear Us”. Maxi-singlen blev taget godt imod af såvel anmeldere som publikum - og nu er bandet klar med den næste single i rækken.

-Vi fik meget positiv respons på vores maxi-single - og især nummeret ”Dance All Night” er blevet spillet en del på flere radiostationer, og har fået flere end 100.000 afspilninger på Facebook, fortæller forsanger Anders Heegaard.

Nu er Skivebandet klar med endnu en single ”You are the Ground”. På singlen viser bandet en helt ny side af sig selv – og de har mange nye spændende elementer at præsentere.

-Vi har arbejdet med en lang række nye elementer på nummeret - og denne gang også med nogle synthsflader, som vi ikke tidligere har brugt. Det er blevet til en række numre som vi selv er ret stolte af, fortæller Anders Heegaard.

Singlen “You re the Ground” er én blandt 4 nye sange som bandet har indspillet i Apparat Studie i København i samarbejde med Asger Møller, der har produceret og mikset sangene.

- Vi har lavet 4 nye numre, som vi forventer at udgive på en samlet EP i løbet af efteråret. Men først skal de testes af på livescenen til sommer. Og bandet har også god grund til at glæde sig til sommer - udgivelsen af singlen følges nemlig op af en lang række koncerter i løbet af sommeren 2017.

 - Vi glæder os til at komme ud og spille igen. Vi har brugt rigtig megen tid i øvelokalet, så det er lang tid siden vi har været ude og spille koncerter - men det kommer vi heldigvis til i løbet af sommeren, slutter Anders Heegaard.

Kommentarer

bubblemedia