/f/blog/article/0962bb3515fc533ca5d2a0757fbcbc0cf8fc5be9_thumb.jpg

Stumpemarked bliver til Loppe- og Stumpemarked

400 stadeholdere vil være klar til at tage imod de mange besøgende på Loppe- og Stumpemarked i otte haller i MCH Messecenter Herning. 

Mere end 300 stadeholdere vil være i afdelingen med lopper, antik, genbrugsguld, vintage, kræmmerting og sager  – kært barn har mange navne.

Op mod 100 stadeholdere findes i afdelingen med bildele, motorcykler, knallerter, klubber, stumper og gammelt værktøj – det helt klassiske indhold på Stumpemarked fra 1984.

8.000 besøgende gik på jagt efter lopper og stumper på den seneste udgave i april.

Lørdag 27. oktober går jagten på lopper og stumper endnu engang ind. 

Hvorfor nyt navn?

Navnet Loppe- og Stumpemarked favner alt det som markedet er kendt for.

Fordelingen af stadeholdere og indhold betyder, at der også skal være fokus på loppe- og genbrugsguld, som fylder 2/3 af det samlede areal. Lopper og genbrug er utroligt meget oppe i tiden og noget, som vores mange gæster efterspørger. 

Derfor skal der sættes fokus på, at dette område i stor stil også er en del af Loppe- og Stumpemarked i MCH.

Vi glæder os til at byde alle velkommen til den 68. udgave af Danmarks største indendørs marked – det er nemlig det, vi er!

Reservedele, grammofonplader, møntsamlinger, antikviteter og meget mere

Lopper: Disse haller rummer alt det, der ikke har med motoriserede køretøjer at gøre. Gå på jagt efter antikviteter og særlige loppefund, og gå på udkig blandt stakkevis af grammofonplader, møbler, porcelæn, møntsamlinger, frimærker, bestik og meget mere. 

Stumper: Er et overflødighedshorn med tusindvis af stumper og reservedele til alle former for motoriserede køretøjer. En stor del af udstillerne har specialviden og mange år på bagen med at samle, finpudse og toptune alt fra biler og motorcykler til scootere og knallerter. 

8 store haller fyldes op - Stumper fordeler sig over hallerne J1, J2, J3 og K, mens Lopper, ting og sager findes i hallerne E, D, H og F.

 

Kommentarer

bubblemedia