/f/blog/article/37259dc2e9f0bd56d906670f97306f2b3cc98c51_thumb.png

Stort awardsshow for hele Skiveegnens erhvervsliv

Onsdag den 25. januar 2017 slår Kulturcenter Limfjord dørene op til årets netværksarrangement for hele Skiveegnens Erhvervsliv.

Skive Business Awards er en hyldest til hele Skiveegnens erhvervsliv. Virksomheder og enkeltpersoner som har gjort det særligt godt bliver anerkendt inden for 6 forskellige priser.

I knap to måneder har alle kunnet indstille kandidater til de forskellige priser i Skive Business Awards.
- Vi har været meget positive over de mange indstillinger, fortælle Lise Korsgaard, projektleder på Skive Business Awards.

Indstillingsrunden er ny for alle priser. Tidligere har juryen i de forskellige priser selv plukket kandidater ud. - Vi har valgt denne indstillingsrunde for at ALLE skal kunne byde ind. Man skal kunne indstille sig selv og andre man synes fortjener at blive hædret. På den måde kan vi få alle i spil til at komme i betragtning, fortæller Lise Korsgaard.
- Det er svært at vide alt om hvad der sker af initiativer rundt på Skiveegnen, og faktisk har vi en del virkelig dygtige virksomheder der lever ”det stille liv” og dem har vi brug for, at andre gør opmærksom på ved at indstille dem.

Juryen har valgt ud fra bedste evne og de kriterier der har været offentliggjort på hjemmesiden siden september.

De 18 nominerede er nu offentliggjort på www.skivebusinessawards.dk og den 25. januar findes der en vinder i hver kategori.
- Vi håber selvfølgelig at egnens erhvervsliv vil støtte op om denne prisuddeling, og det er i højgrad også et netværksarrangement samt et underholdningsshow, hvor der netværkes på tværs af brancher.

- Er du ejerleder, iværksætter eller direktør så bør du helt klart være med denne dag, lyder opfordringen fra Lise Korsgaard.

Det bliver en aften med underholdning i særklasse. Konferencier er den lokale Søren Vester og foredragsholder er Hella Joof som kommer og taler om ”Lykke”.
- Der er begrænset antal billetter så vil man være sikker på at være med denne aften, så bør man reservere en billet nu, lyder det fra Lise Korsgaard, som forventer at 200 erhvervsfolk dukker op denne dag.
Billetten kan købes på www.skivebusinesswards.dk

De nominerede til Skive Business Awards 2016 er...

Årets iværksætter:
Annemette Lindemann, Skæg & Skøre Briller
John Jensen, Jewa
Dennis Drejer, RITO.dk

Årets Erhvervspris:
Vikan
Hancock
Thise Mejeri

Året Butik:
Nørregades Varehus
Kære Børn
Hollys Doll Room

Årets Medarbejder:
Gitte Bundgaard,
Nørregades Varehus
Jeanette Lindstrøm,
Skousen
Bjarne Kristiansen Intersport - Gågaden
Jobcentrets
Virksomhedspris:
KulturCenter Limfjord
SuperBrugsen Roslev
Frederik Pedersen Alu-Glas A/S

Jobcentrets Virksomhedsmentor:
Dorthe Thorgaard, butikschef, Fakta i Asylgade
Bente Holmgaard, køkkenleder, BOMI
Benny Simonsen, Værkfører,
Frederik Pedersen Alu-Glas A/S

STORT TILLYKKE TIL ALLE DE NOMINEREDE!

Vil du se hvem der løber med prisen i de forskellige kategorier?

Køb din billet nu til Skive Business Awards NU.

Kommentarer

bubblemedia