/f/blog/article/cec2261819f323909b14459b5337262118fb1926_thumb.jpg

Squash baner klar i Søby-Højslev Arena

Er du klar til squash, én af de sjoveste og mest tempofyldte sportsgrene? Squash er en moderne og lynhurtig og krævende ketsjersport skabt til dem, der har lyst til en udfordrende idrætsgren, der i løbet af få minutter bringer puls og åndedræt i galop, mens sveden springer frem på panden.

To splinter nye lækre squashbaner er klar til at blive brugt i Søby-Højslev Arena. Kort før jul blev banerne indviet og man kan allerede nu i det nye år købe spilletid. Ifølge Bjarne Linnebjerg er alle velkommen til at komme og spille, både som medlem men også alle andre kan benytte banerne.

Book banerne online
Et nyt bookingsystem er klar til brug, så man i fred og ro hjemmefra kan booke baner og tider på:
SH-Arena.halbooking.dk

Et årsmedlemsskab koster kr. 900, Baneleje i en time koster kr. 90,- Har man familieårskort til Søby-Højslev Arena kan man tilkøbe squash for kr. 700,- Squashudvalg ønskes Er der en eller flere personer der har lyst, vil man rigtig gerne vil have nedsat et Squashudvalg på 3-4 personer. Har det din interesse kan man kontakte John Andersen, formand for Nr. Søby If på tlf. 24402885 eller Ida Christensen der er medlem af bestyrelsen i Højslev St. If på telefon nr. 30 24 50 92.

Kommentarer

bubblemedia