/f/blog/article/373872250f67c16fa1052030e175c5ea1143db63_thumb.jpg

“Solen spilles ned” på Skive Havn kl. 20.00

Traditionen med at "spille Solen ned", som findes i mange danske havne, er nu også nået til Skive Havn, hvor piger fra Skive Garden og andre gæve, lokale musikere leverer aftenmusik og fællessang onsdag og lørdag kl. 20.

Musikken varer ca. 15 min., og der spilles fra Kulturhusbåden SVANEN …

- i godt vejr fra taget og ellers fra det overdækkede dæk, hvorfra der også serveres en kop kaffe eller et glas vin og en småkage til de forsamlede på bryggen og andre tilhørere, som på kajen får udleveret et sangark.

Lokale sejlere med byrådsmedlem Ruth Kristensen (S) i spidsen har ansøgt Skive Bydelspulje om mid-ler til denne nye aktivitet med det formål at skabe liv på Havnen, og der er på et møde 26. juni bevilget 10.000 kr. til musikken.

"Musikken klinger smukt ud over hele havneområdet til glæde for gæster, sejlere, turister og andre og har allerede skabt stor opmærksomhed både blandt fastliggere, gæster i restauranterne og lokale brugere af Havnen" udtaler Ruth Kristensen, som selv er en af dem, der ganske som man bør tager flaget ned fra sin båd kl. 20 om aftenen - de dage, hun altså er der :))

“Vi i Byrådet ser gerne, at Skive Kommune forvandler sig til en “blå by" og vi støtter med glæde initiativer, der kan vende udviklingen imod Havnen” tilføjer hun fra sin plads på kajen ved siden af Kulturhusbåden SVANEN - med sangarket og kaffekoppen i hånden …

Kommentarer

bubblemedia