/f/blog/article/cf81289bce4f555a57b6f49554f9e9669839283c_thumb.jpg

Skive Gymnasium & HF inviterer til orienteringsmøde i januar

Lørdag den 21. januar kl. 10 - 12 afholder Skive Gymnasium & HF orienteringsmøde, hvor kommende elever og deres forældre kan få et overordnet indblik i, hvilke studieretninger og fagpakker, man kan vælge sig ind på. Samtidig får man et indblik i det gode studiemiljø, og stemningen, der hersker på skolen. 

Arrangementet begynder med fælles opstart og kaffe i den store samlingssal, hvor rektor Lars Erik Nielsen byder velkommen og giver et oplæg om gymnasiet og de uddannelsesmuligheder, vi tilbyder. Studievejlederene vil fortælle lidt om, hvad de kan hjælpe med i forhold til den enkelte elev, og herudover vil elever fra Music-College (MuCo) give et par numre, der viser deres musikalske færdigheder.  

Efter den fælles opstart vil de kommende elever og deres forældre frit kunne gå rundt på ”markedspladsen” og tale med lærere og elever, der bemander opstillede fagboder. 

Der vil være boder, som repræsenterer alle vores studieretninger, der som udgangspunkt er den tre-årige studentereksamen - STX - samt den to-årige HF, hvor vi næste år kan tilbyde fire fagpakker. Endvidere vil der være en bod med vores særlige talenttilbud samt en bod, hvor det er muligt at få en snak med vores studievejledere og få besvaret konkrete spørgsmål. Under-visningen vil blive synliggjort i aktive workshops, hvor lærere og elever står klar til at guide og fortælle om hverdagen på Skive Gymnasium & HF.

Hermed er der rig mulig-hed, for kommende elever og deres forældre, for at danne sig et indtryk af vores uddannelser, studiemiljø og ligeledes give mulighed for at møde vores lærere og vores nuværende elever, der er de bedste til at fortælle om, hvordan det er at være elev på Skive Gymnasium og HF. 

 

På vores hjemmeside er det muligt at forberede sig lidt til på forhånd ved at gå ind og undersøge vores uddannelsestilbud, så man kan finde lige nøjagtig den uddannelse, der bedst mod-svarer ens ønsker.

 

Vi glæder os rigtig meget til dagen, og vi ser frem til at møde jer.

Kommentarer

bubblemedia