/f/blog/article/673b54ea5dc0e0b3755d55526eb0208ac70d3c5b_thumb.jpg

Sjørup Traktor A/S oplever kraftig vækst i salg af nye reservedele

Der er sket meget med engrosvirksomheden, Sjørup Traktor A/S, siden det blev grundlagt af Jens og Ragnhild Lauridsen i 1963, hvor hovedvægten var at servicere omegnens landmænd med reparation og vedligeholdelse af traktorer og andre landbrugsmaskiner.

Efter Ole Lauridsen, søn af Jens og Ragnhild, overtog firmaet, udviklede det sig til et globalt foretagende med rødder i både ind- og udland.

På nuværende tidspunkt har Sjørup Traktor A/S tre forretningsområder.

1: Eksport af brugte landbrugs- og entreprenørmaskiner til hele verden,
2: Salg af brugte reservedele som hentes fra ophuggede traktorer, andre landbrugsmaskiner og entreprenørmaskiner, eksempelvis trafik- og brandskader, samt
3: Salg af nye reservedele via agentur. Det er særligt i det sidste område Sjørup Traktor A/S oplever en kraftig vækst og for at kunne følge med efterspørgslen, er en ny lagerbygning nu under opførelse, da den eksisterende er blevet for lille.

På det 10 hektar store firmaområde vil den nye bygning udgøre 800 m2, være 6 meter i højden og have over 1 km. lagerreoler i alt.

Udover lagerhaller er de 10 hektar fyldt med maskiner, reservedele, ophugningsområder og administrationsbygninger.

Sjørup Traktor A/S er udelukkende en engrosvirksomhed, der sælger til forhandlere, værksteder og grossister. De har ikke salg til private, men opkøber gerne hvis man har en traktor man ønsker at komme af med.

I dag beskæftiger de 35 medarbejdere fordelt på sælgere, værkstedsfolk, mekanikere, chauffører og folk i administrationen.

Kommentarer

bubblemedia