/f/blog/article/4cb6b52cdfc48cb2e7a457197590249f5a658832_thumb.jpg

Så er byfesten igang

Af Dorte Balling, formand Søby-Højslev Byfesten

Nu er det igen tid til at Nr. Søby, Højslev og Dommerby skal fejre byfest!

Byfesten er for alle aldre. Det har vi haft for øje, da vi vinteren og foråret igennem sammensatteprogrammet. Noget er gået ud, andet får comeback, og nyt er kommet til. Vi håber, at alle i Nr. Søby, Højslev og Dommerby kan finde noget i programmet, der indbyder til masser af hygge, for det er hele idéen med byfesten. Rammerne er skabt, og det er nu op til jer - sammen med os - at gøre Søby-Højslev Byfesten 2016 til en super begivenhed.

Der er rigtig mange mennesker involveret, når man arrangerer en byfest, som den vi holder. På forhånd vil vi gerne takke alle jer frivillige, som er med til at gøre byfesten til noget specielt for os alle.

Bjørnebanden, der er et korps af frivillige lokale kræfter, gør ugen igennem en kæmpe indsats for, at alle arrangementerne kan afvikles. Uden dem ville det ganske enkelt ikke være muligt at holde byfesten. Derfor skal der lyde en kæmpe tak til jer alle!

Det samme gælder de mange, der på den ene eller anden måde giver et bidrag til byfesten. Her tænker jeg specielt på de mange annoncører i byfestavisen og alle de firmaer og private, der hvert år tager godt imod vore sponsorcykelryttere.

Også en tak til jer ryttere, der går rundt med blokken og samler sponsorater ind. Alle disse herlige penge er med til at skabe liv og aktivitet i lokalområdet. Det er nemlig sådan, at når der er overskud efter byfesten, bliver pengene delt ud til idrætslige og kulturelle formål. Derfor – bak op om arrangementerne – det kommer os alle til gode i den sidste ende.

Glæd jer blandt andet til:

• Sponsorcykelløb
• Kondi-Bingo
• Pool party for hele familien
• De officielle Søby-Højslev mesterskaber i bob
• Go-kart ræs på parkerings-pladsen
• Byfest Revy
• Lørdagsbal

En gammel kending slutter af lørdag eftermiddag, nemlig ”Havetraktortræk”.

Følg også Søby-Højslev Byfest på facebook.dk

Kommentarer

bubblemedia